MT Højgaard leverer fremgang trods dyr offshoresag

Advokaterne har kostet dyr i sag om fejbehæftede vindmøllefundamenter for MT Højgaard.
Foto: DanTysk
Foto: DanTysk
AF RITZAU FINANS

Entreprenørselskabet MT Højgaard, der ejes 46 pct. af børsnoterede Monberg & Thorsen og 54 pct. af Højgaard Holding, leverede fremgang i andet kvartal trods særlige omkostninger til en tabt sag om vindmøllefundamenter, som koncernen tidligere har oplyst om.

Omsætningen steg til 1931 mio. kr. fra 1605 mio. kr. i samme kvartal året før, mens EBIT før særlige poster landede på 63 mio. mod minus 5 mio. kr.

Væksten i driftsresultatet er drevet af et relativt højt aktivitetsniveau og overdragelsen af koncernens kontrakt på klargøring af en række stationer på Metro Cityringen til Copenhagen Metro Team (CMT).

Først i august oplyste MT Højgaard, at man havde tabt en sag vindmøllefundamenter.

Dommen ville ikke påvirke resultatet, da der var hensat. Dog annoncerede man, at advokatomkostninger ville belaste regnskabet, og det er dem, der udgiftsføres med 25 mio. kr. nu.

Sagen gik på, at MT Højgaard designede, fremstillede og installerede fundamenter til havvindmølleparken Robin Rigg ved Skotland i perioden 2007-2009.

Men efter at parken blev taget i brug, blev der konstateret svagheder i betonsamlingerne som følge af fejl i den dengang gældende internationale standard.

Nettooverskuddet, som aktionærerne kan glæde sig over, steg til 16 mio. kr. fra et underskud på 4 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Ordreindgangen er lavere, da den i kvartalet var på knap 1,8 mia. kr. mod 2,5 mia. kr. i kvartalet sidste år. Koncernens ordrebeholdning udgjorde 7,8 mia. kr. ved kvartalets udgang mod 8,7 mia. kr. på samme tidspunkt i 2016.

"Ordrebeholdningen har fortsat en god bonitet og omfatter en række større projekter til gennemførelse i de kommende år. Derudover er markedsudsigterne positive og efterspørgslen stigende inden for flere af MTHs kompetenceområder," skriver selskabet i en pressemeddelelse.

MT Højgaard-koncernen fastholder forventningerne til 2017 om en omsætning på 7,2 mia. kr. og et driftsresultatet på 150-200 mio. kr. før særlige poster.

Ejerselskaberne, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, fastholder ligeledes forventningerne til 2017.

 

Velux-formand træder tilbage efter 20 år 

MT Højgaard taber offshoresag om Robin Rigg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også