Velux-formand træder tilbage efter 20 år

Efter næsten 20 år i Velux' bestyrelse stopper Søren Bjerre-Nielsen som formand i vinduesgiganten, der har aftageren klar. Dåbsattesten og et kommende direktørskifte er hovedårsagerne.
Søren Bjerre-Nielsen som formand i Velux. | Foto: Ritzau Scanpix/Kristian Linnemann
Søren Bjerre-Nielsen som formand i Velux. | Foto: Ritzau Scanpix/Kristian Linnemann

Søren Bjerre-Nielsen stopper som formand for bestyrelsen hos vinduesproducenten Velux, skriver Berlingske Business. I stedet overtager næstformand Kim Fausing pladsen for enden af bestyrelsesbordet. 52-årige Kim Fausing har siden 2008 været koncerndirektør i Danfoss.

Tidligere har direktøren for Velux, 60-årige Jørgen Tang-Jensen, luftet overvejelser om et skifte på direktørposten. Timingen for Søren Bjerre-Nielsens afgang er derfor koordineret, så Velux ikke både skifter formand og direktør inden for en kort periode. I stedet mener den afgående bestyrelsesformand, at den nye formand kan nå at falde på plads inden Jørgen Tang-Jensens afsked. Men hvornår det bliver, vil Søren Bjerre-Nielsen ikke sætte dato på.

"Det at skifte direktør skal man jo på et eller andet tidspunkt, naturen nødvendigt. Vi ønsker ikke at være i en situation, hvor vi skifter formand og direktør samtidig. Men der er ingen faste datoer i vente for det," siger Søren Bjerre-Nielsen til Berlingske Business.

Ifølge 64-årige Søren Bjerre-Nielsen sker fratrædelsen under udramatiske omstændigheder. Han har siddet i bestyrelsen i Velux i 20 år, været formand siden 2009 og vil i stedet koncentrere sig om arbejdet i moderselskabet VKR Holding, der ejer Velux. Her kan han ifølge vedtægterne fortsætte yderligere fem år.

Velux er fonds- og familieejet og har 10.000 ansatte på verdensplan. Søren Bjerre-Nielsen har ved siden af Velux siddet i formandsstolen hos Nationalbanken siden 2007 og været formand for MT Højgaard siden 2013.

Velux køber sig ind i smarte franskmænd

Velux nedlægger hver sjette stilling i Kolding

Velhavende Velux-arvinger splitter millionformuen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også