Afrikas rigeste vil investere trecifret milliardbeløb i vedvarende energi

Den nigerianske cement-milliardær Aliko Dangote vil bevæge sig massivt ind på markedet for vedvarende energi. Fra 2020 og frem til 2025 vil han investere op mod 318 mia. kr.
Foto: /ritzau/AP/Sunday Alamba
Foto: /ritzau/AP/Sunday Alamba

Den rigeste mand i Afrika, Aliko Dangote, planlægger gennem sine selskaber at investere mellem 20 mia. dollar (127 mia. kr.) og 50 mia. dollar (318 mia. kr.) i bl.a. vedvarende energi og petrokemikalier frem mod 2025.

Det fortæller han i et interview med Bloomberg Markets Magazine.

Den 60-årige nigerianske cementmagnat har ifølge Forbes en personlig formue på 12,9 mia. dollar (82 mia. kr.), hvoraf den største del af pengene stammer fra selskabet Dangote Cement Plc, og han regner Bill Gates blandt sine venner.

Han planlægger at træde ind på de nye forretningsområder, når hans igangværende projekter, herunder landbrugsprojekter til 5 mia. dollar (32 mia. kr.) og verdens største olieraffinaderi til 11 mia. dollar (70 mia. kr.) med en produktionskapacitet på 650.000 tønder om dagen i Nigeria står færdige i 2020.

De store investeringer i bl.a. vedvarende energi vil blive primært blive lagt i USA og Europa.

 "Fra 2020 vil 60 pct. af vores fremtidige investeringer være uden for Afrika, så vi får en balance. Jeg tror, at vedvarende energi er fremtiden og den rigtige vej frem. Og så kigger vi også på petrokemikalier," siger Alika Dangote til Bloomberg.

De sidste fem år har den afrikanske milliardær spredt sine investeringer mere og mere, både hvad angår geografi og industrier.

Dangote Cement Plc. er i perioden blevet udvidet til ni afrikanske lande udover Nigeria, og i juli fortalte Alika Dangote, at han over de næste tre år agter at investere 4,6 mia. dollar () i sukker-, ris- og mælkeproduktion.

I interviewet med Bloomberg slår rigmanden også fast, at han ingen ambitioner har om at bevæge sig ind i Nigeriansk politik.

"Jeg nyder en stor del, at det jeg laver, og jeg har også min fritid – selvom der ikke er meget af den. Den smule jeg har, ville politik tage fra mig. Der er forretningsfolk, som er interesseret i politik. Jeg er ikke en af dem."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også