GE og Engie vil opføre australsk vindmøllepark

Der er fart på vindmølleopsætningen i den australske delstat South Australia. Nu vil amerikanske GE og franske Engie opføre en vindmøllepark på 119MW.
Foto: GE
Foto: GE
RITZAU FINANS & JONAS RIMER HANSEN

To af verdens største energiselskaber, amerikanske GE og franske Engie, vil sammen udvikle vindmølleparken Willogoleche Hill på 119 megawatt, 160 km Nord for Adelaide i det sydlige Australien.

Projektet er planlagt til midten af 2018, siger den adm. direktør for GE Renewable Energy, Jérôme Pécresse, fredag i en e-mail ifølge Bloomberg News.

Vindmølleparken skal bestå af 32 møller, hvilket vil kunne dække forbruget i 80.000 husstande.

"Det er en utrolig vigtig region for GE globalt, og vi er motiveret til at hjælpe Australien med at nå sine målsætninger om vedvarende energi samtidig med, at der opretholdes en pålidelig og billig energiforsyning til virksomheder og husholdninger på tværs af landet," siger Jérôme Pécresse i en udtalelse.

Projektet er det tredje store vindprojekt på kort tid, som offentliggjøres i delstaten South Australia, der allerede nu får mere end 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi.

Det er første gang, at GE og Engie skal arbejde sammen om et vedvarende energiprojekt i Australien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også