Zuckerberg vil forbinde milliarder med soldrevne droner

Facebooks stifter vil bruge droner og soldrevne fly til at skabe fremtidens internetforbindelse.
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg/
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg/
AF RITZAU

En soldrevet drone fra internetgiganten Facebook har fuldført en testflyvning i Arizona, efter at en tidligere flyvning endte i et styrt.

Intentionen med dronen er, at den en dag vil kunne give internet til milliarder af mennesker.

Ifølge Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, skal dronen, der er blevet døbt Aquila, på sigt bidrage til, at de fire milliarder mennesker, der i dag lever uden internet, skal have mulighed for at blive opkoblet. 

"Når Aquila er klar, vil der være en flåde af soldrevne fly, der vil skabe internetforbindelse på tværs af verden," skrev Mark Zuckerberg torsdag i en Facebookopdatering.

Dronens anden flyvning fandt sted i maj i Yuma Proving Ground, skriver avisen Yuma Sun.

Dronen var udstyret med flere censorer, nye spoilere og en ny slags propeller, så flyet havde nemmere ved at lande efter styrtet i december. 

Dronen var i luften i en time og 46 minutter og nåede op i 910 meters højde.

En helikopter monitorerede dronens flyvning, og Facebooks ingeniører fulgte med på en livestream, fortæller selskabets chefdirektør for flyveteknik, Martin Luis Gomez. 

"Forbedringerne var indført på baggrund af Aquilas første flyvning, og der var en markant forskel i denne flyvning," siger Martin Luis Gomez. 

Dronen vejer omkring 450 kilo og har et større vingefang end en Boeing 747. 

Den flyves hovedsageligt med autopilot, men visse tekniske manøvrer kræver, at den manuelt bliver styret fra jorden. 

"Vi har med succes samlet en masse data, der skal optimere Aquilas effektivitet," skriver Mark Zuckerberg.

"Ingen har før formået at bygge et ubemandet fly, der kan flyve i flere måneder ad gangen, så alle detaljer skal være på plads," skriver han.

Bill Gates' klub af hovedrige opretter grøn milliardfond

Google køber grunde i Fredericia til muligt datacenter

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også