Jyske: Vestas har gode muligheder i "repower"-markedet

Vestas sidder med gode kort på hånden i forhold til snuppe en stor del af puljen, når gamle vindmøller skal udskiftes, vurderer analytiker fra Jyske Bank.
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
AF RITZAU FINANS

Det forventes, at "repower"-markedet med udskiftning af gamle møller vil vokse markant de kommende år, og her står Vestas godt positioneret, vurderer aktieanalytiker Janne Vincent Kjær fra Jyske Bank.

På verdensplan er 18 gigawatt (GW) af den installerede kapacitet mellem 15 og 20 år gammel, og det tal vil næsten blive fordoblet til 33 GW i 2020, anfører analytikeren.

Alene i Tyskland er omkring 3 GW af kapaciteten ældre end 20 år i 2020, mens det tal - hvis møllerne ikke udskiftes inden - vil stige til 10 GW ved udgangen af 2023.

"Da Vestas er en af verdens førende vindmølleleverandører, vurderer vi, at selskabet er godt positioneret til at få del i det potentiale, der ligger i at udskifte ældre møller med nye mere effektive møller i Tyskland," skriver Janne Vincent Kjær.

Også i USA vurderes der at være gode muligheder, efter at PTC-ordningen har åbnet op for, at den kan anvendes til "repower"-projekter.

"Med en solid position på det amerikanske marked, vurderer vi, at Vestas har mulighed for at få et sted mellem 15-30 pct. af "repower"-markedet i USA i løbet af de kommende år, hvilket svarer til 1,5-4,5 GW," skriver analytikeren.

Vestas' chef i USA, Chris Brown, sagde på en konference i Anaheim, Californien, i sidste uge da også, at der er ved at ske noget på "repower"-markedet.

"Der er et stort "push" for repowering. Vi har brug for, at de sites, som vi oprindeligt identificerede for 15 eller 20 år siden, bliver moderniseret," sagde Chris Brown, som er chef for Vestas i USA, på en vindmøllekonference i Anaheim, Californien.

Chris Brown vurderer, at der for nogle kan være bedre økonomi i repowering af et projekt frem for måske at investere i et helt nyt.

Repowering er også blevet et klart skærpet fokusområde hos GE Renewable Energy, som på vindmøllekonferencen oplyste, at det foreløbig har moderniseret 300 møller, hvilket selskabet siger øger møllernes output med 25 pct. og giver en levetid på møllerne på 20 år fra tidspunktet for renoveringen.

"Undersøgelser har estimeret, at det amerikanske repowering-marked kan vokse til 25 mia. dollar i 2030. Med den største installerede base i USA er GE unikt positioneret til at servicere dette voksende markedssegment," lyder det fra GE Renewable Energy, som henviser til estimater fra The National Renewable Energy Laboratory.

Wind Europe: Auktioner kan drive spektakulære prisreduktioner

IHS: Skattereform kan få stor påvirkning på USA-marked

Vestas-direktør: Stort fremstød for repowering i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også