Vestas-formand hædret som Nordens bedste

Bert Nordberg kåres som nordens bedste bestyrelsesformand for sin evne til at skabe både vækst og en god direktion.

Vestas leverede ikke bare sit bedste regnskab til dato i 2016. Den danske vindmølleproducent leverede tilsyneladende også nordens bedste bestyrelsesformand i form af Bert Nordberg sidste år. Den hæder har norske Styreinformation og Føretags Ekonomiska Foreningen tildelt den 60-årige svensker.

Titlen udstikkes naturligvis på grund af sidste års præstationer, hvor Vestas var verdens suverænt største vindmølleproducent med tocifrede marginer og ordreindtag på mere end 10GW. Men det skyldes også forløbet op til, siger juryformand Gunnar Eckbo om valget.

"Vestas har været igennem en succesfuld turnaround, der har inkluderet ændringer i topledelsen, og som har resulteret i opnåelsen af storartet vækst på både top- og bundlinje. Nøglen til dette har været Bert Nordbergs evne til at opbygge en alsidig og uafhængig koncernledelse med en bred vifte af kompetencer, der tjener som inspiration til andre nordiske bestyrelsesformænd og -medlemmer," lyder begrundelsen.

Det er ikke første gang, at Bert Nordberg hyldes for sine evner. Svenskeren, der i 2012 kom til Vestas under Ditlev Engels tid som adm. direktør., blev sidste år kåret som årets danske bestyrelsesformand. Men nu udvider han altså geografien.

Vestas-formand valgt til årets bestyrelsesformand

"Som en svensker var det en stor ære at blive tildelt titlen som årets bestyrelsesformand sidste år, men jeg er endnu mere stolt over at modtage denne kåring i konkurrence med glimrende ledelseskollegaer fra Norge, Sverige og Finland," siger Bert Nordberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også