Analytiker: Vestas kan følge med Siemens og fyre i Danmark

Presset på omkostningerne, som onsdag udløste massefyringer hos Siemens Wind Power, er også en realitet for konkurrenten Vestas. Det kan føre til, at den danske vindmølleproducent også kan blive tvunget til opsigelser, påpeger en analytiker.
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas
Foto: Frank Boutrup Schmidt/Vestas

De ubarmhjertige krav til vindmølleproducenterne om at levere bedre og billigere møller, kan komme til at ramme danske Vestas og få selskabet til at fyre herhjemme. Det mener Sydbanks analysechef, Jacob Pedersen, ifølge Børsen.

Onsdag måtte konkurrenten Siemens melde ud, at man vil lukke sin fabrik ved Silkeborg - en manøvre, som vil koste 430 medarbejdere jobbet. Det kan altså også blive nødvendigt for Vestas at gøre, mener Jacob Pedersen.

"Danmark er uden tvivl et af de dyreste lande for Vestas at producere i, og med det store pres på omkostningerne i branchen i øjeblikket er der en risiko for, at fremtidige nedskæringer hos Vestas også vil ramme i Danmark," siger han til avisen.

Vestas har ikke meldt konkrete planer ud om fyringer. Men i forbindelse med sidste uges superregnskab fra producenten lyder det i en strategiopdatering, at der kan blive behov for at skrue op og ned for produkitionen. Det afhænger af, hvorfra i Verden ordrene tikker ind.

Det er heller ikke en uvant manøvre i branchen.

Sidste år måtte Siemens også se sig nødsaget til at fyre og her lød begrundelsen, at man tilpassede produktionskapaciteten på grund af forsinkede og udskudte processer.

Holland stemmer for at finde yderligere en havpark

Dansk vindleverandør køber konkurrent og åbner nyt op

Vestas erobrer tronen i USA

Vestas totaldominerede på seks europæiske markeder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også