EnergiWatch

Vestas henter pæn svensk ordre

Svensk storkunde lægger endnu en ordre hos den danske vindleverandør.

Foto: Kent Larsson, ABvee

Vestas kan i novemberkulden lune sig på en solid ordre fra Sverige.

Det er den svenske udvikler OX2, som har lagt en ordre på 65 MW hos den danske vindmølleproducent.

Det oplyser vindchef i OX2, Paul Stormoen, til EnergiWatch.

Aftalen blev indgået for få dage siden og er ifølge Stormoen fast og ubetinget, men er under den grænse for, hvornår Vestas skal melde om den til aktiemarkedet.

Det svenske selskab er efterhånden en storkunde hos danskerne og har allerede lagt en række bestillinger i løbet af 2016. Så sent som i oktober blev det til en ordre på 148 MW til det såkaldte Lehtirova-projekt i det nordlige Sverige.

Møllerne, som skal leveres denne gang, er af typen V126-3.6 MW og skal bruges på den kommende Högkölen-park ved Ljusdal.

Selv om det er OX2, der har lagt ordren, og som udvikler parken, så er det investeringsselskabet Aquila Capital, som reelt kommer til at eje dem, da selskabet i går købte ejerskabet af parken.

Högkölen-parken forventes i drift i december i 2018.

Stort Vestas-projekt i Afrika plaget af kabelknas

USA's første havmøller skal rustsikres fra Slagelse

GE gets German deal worth several years capacity

Brexit-top vil bekæmpe britiske vindmøller efter møde med Donald Trump

Mere fra EnergiWatch

Kanslerkandidat bringer Vestas-lussing ind i valgkamp

Efter en tysk valgkamp, hvor klima har fyldt alt og ingenting, kastede Vestas mod slutningen en granat, der gav genlyd med kritik af mølleproducenten for dårlig stil og dårlig timing, samt af regeringen for en dårlig energipolitik.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs