Analytikere ser 10 mia. euro i Vestas-omsætning i 2018

Estimater fra et dusin finanshuse tilsiger, at især det amerikanske marked vil betyde, at vindmølleproducenten vil krydse den tocifrede milliardeurogrænse om to år.
Dette billede er blevet brugt virkelig ofte på nærværende site. Det skyldes, at det illustrerer Vestas-møller i USA, og dem er der efterhånden mange af. | Foto: Vestas
Dette billede er blevet brugt virkelig ofte på nærværende site. Det skyldes, at det illustrerer Vestas-møller i USA, og dem er der efterhånden mange af. | Foto: Vestas
RITZAU FINANS

Vestas har kurs mod at runde 10 mia. euro i omsætning i 2018, viser tal fra Ritzau Estimates, der har indsamlet estimater fra 12 finanshuse. Det er særligt en stærk ordrestrøm fra det vigtige amerikanske marked, der i de kommende år ventes at løfte vindmølleproducentens omsætning til et rekord højt niveau.

Fremgangen ventes også at komme aktionærerne til gode i form af stigende udbytter.

Ifølge en ny estimatindsamling fra Ritzau Estimates er konsensus blandt analytikerne en stigning i omsætningen i 2016 til 9724 mio. euro fra 8423 mio. euro sidste år, mens der i 2017 ventes en nogenlunde uændret omsætning på 9723 mio. euro, før den i 2018 ventes at klemme sig over 10 mia. euro og lande i omegnen af 10.154 mio. euro.

Handelsbanken skriver i et notat forud for vindmølleselskabets regnskab for tredje kvartal i næste uge, at et ordreboost fra USA i fjerde kvartal vil generere omsætning for de kommende år.

Måske allerede næste år

Det amerikanske marked fortsætter med at være det største for Vestas. Hidtil i 2016 har 35 pct. af annoncerede ordrer været fra USA, og vi venter, at der vil komme mere gennem fjerde kvartal 2016, da det er sidste kvartal, hvor der kan foretages "safe harbour"-investeringer (af vindmøllekunderne, red.) for at sikre 100 pct. skatterabat (PTC) indtil 2020," skriver Handelsbanken.

Handelsbanken vurderer endda, at Vestas kan smutte over 10 mia. euro-milepælen allerede i 2017, hvor bankens analytiker Dan Togo Jensen estimerer 10.344 mio. euro i omsætning.

Den stigende toplinje ventes også at slå igennem på bundlinjen med en ventet stigning i nettooverskuddet til 963 mio. euro i 2018, efter ventede overskud i 2016 og 2017 på henholdsvis 906 og 890 mio. euro ifølge Ritzau Estimates' estimatindsamling. Dermed ventes der også at blive mere at dele ud af til aktionærerne.

Udbyttet ventes at stige til 1,13 euro per aktie for 2016 fra 0,91 euro sidste år, mens det ventes at stige yderligere til 1,21 euro per aktie i 2017 og 1,30 euro per aktie i 2018.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også