Fødekæden til den danske vindmølleindustri har store forventninger til det kommende år. Mere end hver anden af leverandørvirksomhederne forventer at øge medarbejderantallet med mindst 5 pct. i Danmark, og godt 9 ud af 10 regner med at omsætte for mere herhjemme end i det seneste årsregnskab.

Tiltroen til vækst uden for landets grænser er endda endnu højere: Mens blot 4 pct. tror, at toplinjen vil falde, forventer omkring hver syvende virksomhed, at der i de kommende 12 måneder vil blive omsat for mindst 30 pct. mere i udlandet. Det viser den årlige analyse af sektorens leverandører, som Vindmølleindustrien har foretaget.

"Det er en både glædelig og meget værdifuld pointe, at den her industri over en bred kam som minimum forventer status quo, men for manges vedkommende også vækst. Både i beskæftigelse og omsætning, og såvel herhjemme som i udlandet. Det viser, at det er en del af en global værdikæde, der også vokser hjemme, når den vokser ude," siger adm. direktør for brancheforeningen, Jan Hylleberg.

Imidlertid er det ingen ren jubelsang uden forstyrrende toner i mol. Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i sommer, og at det siden er blevet mørkere tider, synes ikke kun at være tilfældet i rent klimatisk forstand.

Regeringen vil fortsat skrotte energiforligets kystnære havmøller og af med PSO-ordningen. Og selv om udbuddet for længst er vundet, og EU's dispensation for PSO'en kun er godt to måneder fra at udløbe, virker de politiske løsninger ikke nært forestående, alt imens emnerne er gledet noget ud af rampelyset. Men i industrien vokser frustrationen.

Flertal er utilfredse med regeringens klimaindsats

"Der er slet ingen tvivl om, at leverandørerne er tiltagende bekymrede over den manglende grønne omstilling i Danmark. Det er også besynderligt, at vi fortsat skal have så stor usikkerhed med det enorme potentiale, der er i den danske vindklynge, og min bekymring er, hvis den usikkerhed forplanter sig til at blive en vækstbarriere," siger Jan Hylleberg.

Vindmølleindustrien kan såmænd godt acceptere andre vilkår end de nuværende, fastslår han. Selv har han eksempelvis accepteret, at den eneste gangbare løsning på PSO-ordningens fremtid synes at være regeringens ønske om at flytte den over på finansloven. Men han har også taget regeringens parole om, at det er en bunden opgave til sig.

Lilleholt: "Hvis vi har indgået aftaler, så står vi selvfølgelig inde for dem"

Foruden at blive mørkere bliver dagene også både kortere og færre, indtil der pinedød skal findes en fremtidig løsning, konstaterer han. En opsang ikke blot til Venstre, men også til de øvrige partier, der skal finde flertal om en løsning.

"De tre-fire partier, der i sidste ende skal finde hinanden i spørgsmålet om at få løst PSO'en, bør sætte sig sammen i en fart og finde den løsning. Uanset om vi skal have topskattelettelser, folketingsvalg eller hvad, der nu skal ske i efteråret. Det er stærkt bekymrende og sender nogle uheldige signaler til omverdenen, at vi ikke er i stand til at få løst det i tide. Og det burde værdien af det grønne danske brand være for stor til," siger han.

Tysk udvikler: Branchen mister troen på Danmark

Det er dog ikke den eneste årsag til, at det i hans optik haster med en løsning. For spørgsmål om PSO og kystnære havmøller skygger ikke kun for utilfredse sommerhusejere; det blokerer også fuldstændigt for den politiske forhandling om fremtiden for landvindmøller.

Om mindre end 16 måneder udløber den nuværende tilskudsordning til landvind – den såkaldte 25-øre. Men energiministeren har meldt ud, at der ikke vil finde forhandlinger om en eventuel afløser sted, inden der er fundet løsning på de øvrige aspekter.

Vil regeringen også stoppe vindmøller på land?

Den nok mest plausible løsning er, at vindprojekter fremover skal opføres igennem udbud, som tilfældet er for havvind. Ikke mindst fordi EU peger på, at en sådan løsning flugter bedst med unionens statsstøtteregler. Men en sådan ordning kan skrues sammen på adskillige måder, og under alle omstændigheder er tidshorisonten smertefuld kort for en investeringstung industri, der hungrer efter faste og klare rammer, betoner direktøren.

"Som det ser ud lige nu, er det ikke muligt at få en politisk dialog i gang inden næste år. Det betyder, at det ser meget vanskeligt ud at få den helt afgørende klarhed over, hvilket system der gælder efter februar 2018. Hvilket er det, som værdikæden er allermest følsom over for, og hvis det får lov til at sætte sig, så koster det omsætning og aktivitet på det danske marked," fastslår Jan Hylleberg.

"Foruden at det betyder, at leverandørerne i stigende omfang skal svare udlandet på det ubehagelige spørgsmål, om Danmark fortsat ønsker den grønne omsætning, eller om vi er ved at forlade den retning. Det er svært at svare på. Især når den her gruppe af virksomheder jo står så stærkt og befinder sig i en situation, hvor de ser vækstmuligheder og føler sig klar til at række ud igen oven på krisen."