Tysklands markedsleder kan tabe ved ny ordning

Vindmølleproducenter som Vestas og Nordex står til at få gavn af det kommende tyske auktionssystem, mener Barclays. Simpelthen fordi møllerne er billigere.
Foto: Enercon
Foto: Enercon
RITZAU FINANS

Der kan blive rusket godt og grundigt op i det tyske vindmøllemarked, når der fra 2018 implementeres nye rammeordninger med udgangspunkt i auktionssystemer.

Analytikerne hos Barclays vurderer, at den største leverandør på det tyske vindmøllemarked, Enercon, under det nye system kan komme til at miste markedsandele til spillere som Vestas og Nordex.

Bankens vindanalytikere deltog på sidste uges europæiske vindmøllekonference i Hamborg og mødtes i den forbindelse med repræsentanter fra en række selskaber, herunder en sælger fra Enercon, som gav banken det indtryk, at den tyske leverandør er mere bekymret for det kommende tyske auktionssystem end de fleste andre leverandører.

Dyre Enercon-møller

"Vi fik oplyst, at Enercon-maskiner er dyre, hvilket gør det svært at vinde i auktioner," skriver Barclays i et notat om indtrykket fra konferencen.

Barclays noterer endvidere, at Enercon er fuldt ud integreret - endnu mere end Vestas var før 2012, og derfor vurderer banken, at selskabet sandsynligvis er mere sårbar over for volumenændringer.

"Enercon havde en 36 pct. markedsandel i Tyskland, hvilket sandsynligvis vil komme under pres fremadrettet med Nordex og Vestas som de mest sandsynlige kandidater til at opsamle markedsandele," vurderer Barclays.

Ifølge tal det tyske vindenergiinstitut Dewi havde Vestas i 2015 en andel af det tyske onshore-marked på 21,3 pct., mens Nordex havde en markedsandel på 11,8 pct.

Sådan klarede Vestas sig i Europa i 2015

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også