NKT vil begejstre investorer med opsplitning

Selskaberne bliver mere attraktive hver for sig, hvilket kan skabe en bedre prissætning, mener NKT Holdings bestyrelsesformand.
Foto: JP
Foto: JP
RITZAU FINANS

En opsplitning af NKT i to selvstændigt børsnoterede selskaber, henholdsvis NKT Cables og Nilfisk, vil gøre selskaberne mere attraktive for investorerne og i sidste ende dermed skabe en bedre prissætning af aktiviteterne.

Det siger NKT Holdings bestyrelsesformand, Jens Due Olsen, og administrerende direktør for NKT Cables, Michael Hedegaard Lyng, i et interview med Ritzau Finans.

"Ved at skille selskaberne op får vi en investorbase, som er mere begejstret for det selskab, der investeres i. Det kan give en bedre prisfastsættelse, og den prisfastsættelse kan vi jo bruge på mange måder, blandt andet når vi går ud at køber selskaber fremadrettet," siger Jens Due Olsen.

"Nogle af de investorer, der i dag køber aktier i NKT, er glade for kabeleksponeringen – men er ikke så meget for en eksponering til den professionelle rengøringsindustri. Og så er der andre, som er glade for den professionelle rengøringsindustri, men ikke så glade for kabeleksponeringen. Så de får en blandet landhandel," siger Michael Hedegaard Lyng.

Hvordan modellen for opsplitningen bliver, vil der blive taget stilling til i den kommende tid.

"Der kan være forskellige måder at gøre det på, og der skal vi have nogle myndighedsgodkendelser først. Populært sagt er der den ene model, hvor man ligesom spalter virksomheden i to, og den anden model, hvor man skiller den ene virksomhed ud fra det eksisterende. Vi skal bare vælge den bedste mulighed – den, der er bedst for vores aktionærer med hensyn til skat osv.," siger Jens Due Olsen.

NKT belønnes på børsen for opkøb og opsplitning

NKT deler sig op og køber ABB's kabelforretning for milliarder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også