Endnu en stor norsk ordre til Vestas

Ordrerne vælter ind hos Vestas, der nu skal levere endnu flere møller til Norske Statkraft.
Af Ingeniøren, videredistribueret af Ritzau

Først bestilte Norske Statkraft i februar en gigawatt møllestrøm hos Vestas og tegnede sig dermed tegnede sig for den hidtil største vindmølleordre i Europa. Nu smider er nordmændene endnu en appelsin i turbanen hos Vestas, skriver Ingeniøren.

Denne gang drejer det sig om vindmølleprojektet Raskifte i Trysil og Åmot kommuner. I konsekvensanalysen til projektet, som er udarbejdet af Sweco for Austri Vind, kan man læse, at der projekteres med 37 af Vestas V112-møller, hver med en kapacitet på 3 MW.

Vestas hovedkontor i Aarhus ønsker ikke at kommenterer på nyheden, da ordren endnu ikke er 'firm and unconditional'. Men Trine Dalsgaard, som er Vestas Nordeuropæiske salgsdirektør, kan dog fortælle, at det endelige projekt kommer til at omfatte 31 af virksomhedens V126-møller i stedet for de oprindelig projekterede V112-møller.

Skiftet til de større møller er ifølge Trine Dalsgaard helt almindeligt.

"Alle steder, hvor man kan komme afsted med det, flytter man sig til større møller, fordi det giver større produktion," forklarer hun overfor Ingeniøren.

De større V126-møller har en kapacitet på 3,6 MW hver, hvorfor det samlede antal møller i projektet kan reduceres fra 37 til 31.

Tysk hovedaktionær

Udover de to norske energiselskaber Eidsiva og Gudbrandsdal som står bag Austri Vind, har den tyske energigigant Stadtwerke München investeret i 60 procent af den nye møllepark i Raskifte. De resterende 40 procent er fordelt ligeligt mellem Eidsiva og Gudbrandsdal.

Efter flere års udvikling af projektet er det den netop indgåede aftale med Stadtwerke München, der sikrer, at vindmølleparken nu realiseres og dermed baner vejen for endnu en norsk ordre til Vestas. Det samlede projekt beløber sig til 1,4 milliard norske kroner. (ca. 1,1 mia. kr.)

Strøm til 18.500 hjem

Vestas svenske samarbejdspartner, OX2, har siden januar 2015 deltaget i udviklingen af Raskifte. Og er dem, der skal stå for selve udbygningen af parken, som går i gang med det samme.

Raskiftet opføres på den vestlige side af Osen søen mellem Trysil og Åmot. Parken kommer til at producere omkring 370 gigawatt timer (GWh) årligt svarer til forbruget hos ca. 18.500 husstande.

Austri Vind forventer at have Raskiftet klar til at blive sat i drift i løbet af vinteren 2018/19.

Vestas får årets næststørste ordre

Vestas får 160 MW-ordre i USA

Vestas bekræfter norsk gigawatt-projekt 

Muligt stort Vestas-projekt besluttet

Indisk Vestas-konkurrent stiger efter gældsmeldinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også