Vestas får 160 MW-ordre i USA

Vindmølleproducenten Vestas har fået en ordre på 160 megawatt (MW) fra en af selskabets mangeårige kunder.
Foto: Vestas, PR
Foto: Vestas, PR
RITZAU FINANS

Den nye Vestas-ordre er led i en rammeaftale mellem Vestas og EDF Énergies Nouvelles/EDF Renewable Energy, oplyser det danske selskab i en pressemeddelelse mandag aften.

Aftalen gælder for årene 2016 til 2019 og omfatter vindprojekter i Europa og USA.

Bestillingen omfatter 80 styk 2,0 MW-vindmøller, som bliver bestilt nu for at kvalificere til den fulde PTC-støtteordning, der udfases fra nytår.

"Siden vi indgik vores første store leveringsaftale med Vestas i 2013, har EDF RE installeret mere end to gigawatt Vestas-vindmøller i USA," siger Tristan Grimbert, koncernchef for EDF Renewable Energy, i meddelelsen.

Vestas har ud over selve vindmøllerne også fået en aftale om at servicere vindparken i AOM 5000-klassen, men længden af aftalen afsløres ikke.

Hovedparten af møllerne - nacellen, der blandt andet indeholder gearkassen samt vinger og tårne - vil blive fremstillet på Vestas' fabrikker i Colorado.

Gamesa vinder ordrer for 170 MW

Muligt stort Vestas-projekt besluttet

Indisk Vestas-konkurrent stiger efter gældsmeldinger

Dong-boss: Vindstøtten skal markant ned

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også