Vindchef venter stor vækst på det indiske marked

Den indiske mølleoproducent spår stor vækst og meget store markedsandele frem mod 2017.
RITZAU FINANS

Der er store vækstrater i vente på det indiske vindmøllemarked, hvor lokale Suzlon Energy målt på markedsandel er den mest dominerende aktør.

Selskabets bestyrelsesformand, Tulsi Tanti, venter, at der i finansåret 2016-17 vil blive opsat møller i Indien med en samlet kapacitet på 4300 megawatt. Det vil i givet fald være en stærk vækst fra det "historiske år" i 2015-16, da der blev opsat 3300 megawatt.

"Indien er et meget lovende og krævende marked. Det er estimeret til at vokse 30 pct. årligt. I 2016-17 vil landet tilføje omkring 4300 megawatt vindenergi," siger Tanti ifølge ndtv.com.

Indien er det fjerdestørste marked målt på installeret vindmøllekapacitet efter Kina, USA og Tyskland. Landet har ifølge mediet nu en akkumuleret installeret vindmøllekapacitet på 27 gigawatt og har et mål om at nå 175 gigawatt vedvarende energi i 2020, hvoraf 60 gigawatt ses komme fra vind.

Suzlons markedsandel på nyinstalleret kapacitet i Indien steg i 2015-16 til 27 pct. fra 19 pct. finansåret før. Og ifølge Tanti vil selskabets markedsandel stige yderligere i indeværende regnskabsår.

"Vi vil nå en markedsandel på 40 pct. i 2016-17," siger Tanti ifølge ndtv.com.

Danske Vestas har historisk leveret 4502 møller på samlet 2921 megawatt på det indiske marked.

Vestas: Stort potentiale i repowering-markedet

Siemens og Gamesa-fusion en realitet

Vindchef: "Engangsfabrikker" kan udkonkurrere regeltunge mølletransporter

Gamesa sætter profitrekord i første kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også