Det amagerkanske energiselskab Better Energy har af Energistyrelsen fået tilladelse til at opføre 62 MW nye solkraftanlæg herhjemme. Det oplyser selskabets finansieringsdirektør, Anders Nielsen, til EnergiWatch, og med det henter energiselskabet størstedelen af de sidste tilladelser til projekter under den såkaldte 60/40-solcellestøtteordning, der med et hasteindgreb i Folketinget blev lukket ned i maj.

"Vi er glade for at kunne få tilladelserne, selvom det er meget ærgerligt, at regeringen ikke har villet denne type projekter," siger han med henvisning til nedlukningen.

Det var en resolut hånd fra Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som på mindre end 24 timer fik lukket ned for støtteordningen, der har eksisteret siden 1999. Ordningen betyder, at solcelleanlæg har kunnet opnå støtte som fast afregningspris på 60 øre per kWh i løbet af parkernes første ti leveår, hvor efter støtten falder til 40 øre de næste ti.

Støtteregimet havde på kort tid tiltrukket sig meget stor interesse hos projektmagere, hvor særligt en udvikler, Anders Ztorm, direktør i selskabet Solenergi Danmark, havde ansøgt om at lave projekter med en samlet kapacitet på 3.600 MW. Samlet blev der ansøgt om 4.500 MW.

Lukker med 23 MW

Over for EnergiWatch bekræfter Energinet.dk, at solpuljen har sunget sin svanesang. Den 28. april havde man givet 41 tilsagn om støtte på i alt 17,5 MW, og dagen efter slap 13 ansøgere igennem nåleøjet med 4,5 MW. Endelig blev der på dagen for lukningen givet tilladelse til at opstille 72 KW til fire projekter. Det var den 3. maj.

Til sammenligning var der rejst 2,6 MW under ordningen ved indgangen til april i år.

Better Energys nye projekter kommer til at ligge i Silkeborg og Ness. De nye 62 MW skal installeres i slutningen af i år og begyndelsen af næste og kommer oven i 20 MW allerede godkendte anlæg.

Ikke en blankocheck

Selvom Better Energy ser frem til at få de i alt 82 MW i drift, så ærgrer selskabet sig stadig over, at solpuljen er lukket land nu. Særligt mener Anders Nielsen, at ministeren er løbet med en halv vind, når han har anklaget ordningen for at være for gavmild.

"Vi har jo bidt mærke i, at ministeren har kaldt ordningen for meget lukrativ, og det er en vildfarelse. Danmark er kendetegnet ved, at man får et udsædvanligt høj produktionskapacitet per investeret krone," siger Anders Nielsen.

Han uddyber at investeringen er gangbar, fordi man har kunnet rejse billig tysk kapital, der er fastforrentet i hele lånets løbetid. Samtidig har energiselskabet ikke haft brug for at betale rettighedshavere, som ligger inde med tilladelserne.

"Det er sådan set de eneste grunde til, at det her kan hænge sammen, ellers er det ikke ekstraordinært lukrativt. Det er en god investering for investorerne, men det er ikke bare en blankocheck, som det er blevet udlagt rent politisk," siger han.

Med det understreger han også, at de nuværende muligheder for at lave solprojekter i Danmark er udtømte for Better Energy.

Alle partier undtagen Alternativet vedtog at lukke 60/40-ordningen i maj.

I sidste måned udtalte den usædvanligt solbegejstrede Anders Ztrom, at han overvejer at sagsøge staten for med lukningen af ordningen af lave lovgivning med tilbagevirkende kraft.

"Der er strammet på lovgivningen før på området for solceller, men aldrig før med tilbagevirkende kraft. Projekter, der var indsendt, er ved tidligere lejligheder blevet godkendt, så jeg forstår det ikke," lød det fra Anders Ztorm i et interview med Nordjyske Stiftstidende.