Baltere rykker nærmere havvind

Litauens premierminister har godkendt lovforslag, der skal åbne op for baltiske havmølleparker i Østersøen efter 2020. Inspirationen kommer fra Danmark.
Mens Danmark har været i gang med havvind i Østersøen så længe, at de første møller snart skal tages ned, så er de først på vej nu i Baltikum.
Mens Danmark har været i gang med havvind i Østersøen så længe, at de første møller snart skal tages ned, så er de først på vej nu i Baltikum.

Østersøen er det globale arnested for havmølleparker med den 25 år gamle Vindeby-park nord for Lolland. Siden er svenskerne, tyskerne og senest finnerne dog stødt til i arbejdet med at udbygge kapaciteten til havs, og nu vil også regionens sydøstligste nationer gøre opmærksom på, hvorfor indhavet også kaldes det Baltiske Hav.

Litauens regering har således godkendt et ændringsforslag til landets lov om grøn energi for at sætte gang i udbygningen af vindkraft til havs. Hvis vedtaget vil det sætte gang i indledende VVM-undersøgelser, der skal munde ud i udbudsrunder om havmølleprojekter inspireret af den danske model, skriver det litauiske energiministerium. Lovændringen er dog ikke parlamentarisk behandlet, mens der heller ikke er sat kapacitetsmål på.

"Dette er et langsigtet projekt og er planlagt, så nye vindkraftsprojekter i Østersøen kan blive implementeret efter 2020, men nu er det tid til at foretage de nødvendige undersøgelser og gøre det forberedende arbejde," siger Lituens statsminister Algirdas Butkeviciaus.

Allerede i 2007 blev det første spæde skridt for havvind i Litauen dog taget. Her købte projektudvikleren 4 Energia – et konsortium af baltiske og en enkelt norsk udvikler, der er engageret i grønne projekter i Baltikum – således rettighederne til et muligt projekt på 4-800MW.

Estland tættest på havvind

Imidlertid er der ikke sket meget, og allerede sidste år ankede en af konsortiets deltagere politikernes tanke om, at landet skulle indføre en "dansk model", hvor det er myndighederne frem for virksomhederne, der undersøger og udbyder de interessante områder.

"Projekter vil blive forsinket i adskillige år, og staten kommer til at hælde flere millioner euro direkte i afløbet. Virksomheder bliver nødt til at foretage deres egen forskning, da vindudviklere ved bedst, hvilken forskning og hvor, der er behov for," sagde direktøren for energiselskabet Renerga, Linas Sabaliauskas, ifølge mediet Baltic Course.

Foreløbigt er Litauen – og Letland for den sags skyld – da også distanceret betragteligt af den mindste del af triaden, Estland. Om end der heller ikke her endnu er bygget parker, så er forventningen, at der i år vil blive givet grønt lys til opførelsen af to projekter på samlet mellem 1.300-1.700MW. Det er i hvert fald holdningen hos Nelja Energia, der er en anden medejer af 4 Energia, som har projektrettighederne til den største af de to planlagte parker.

Nordex fortsætter på nichemarked

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også