Dansk vindchef: Grøn realisme betyder lavere ambitioner

Der er brug for flere lobbyister i de europæiske lande, siger den nye formand for den internationale vindorganisation GWEC, Vestas' Morten Dyrholm.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
RITZAU FINANS

Det er en ”kompleks” situation på politiksiden i Europa, siger Morten Dyrholm, som er vicedirektør for Global Marketing og Public Affairs hos Vestas, på vindmøllekonferencen i New Orleans.

Han repræsenterer til lejligheden den europæiske vindmølleforening, EWEA, i et indlæg om udviklingen på det europæiske vindmøllemarked, som han mener risikerer at miste førerpositionen til de fremadstormende markeder i USA og Asien.

"Mange af de problemer, vi har, relaterer sig til diskussionerne i hovedstaderne," siger Morten Dyrholm og næver som eksempel Danmark:

"Danmark er fortsat en leder inden for vindenergi, men selv i Danmark ser vi ret betydelige diskussioner om omkostningerne ved vindenergi."

Udfordrende debat i Europa

Han nævner i den forbindelse regeringens nye udtryk: ”Grøn realisme”.

"Og med grøn realisme mener de, at de vil starte med at skære i fundingen til vindudvikling og sænke ambitionsniveauet. Det et meget godt billede af, hvad der sker på tværs af Europa lige nu," siger Morten Dyrholm.

Ifølge ham er debatten om vind i Europa skiftet fra at handle om jobskabelse og grøn vækst, til i stedet at handle om at det er dyrt, svært og udfordrende.

"For os som industri er det virkelig noget, vi skal takle. Du ser en omstilling fra en masse stabile rammeordninger over mod mere ustabile kortsigtede politikker, vi bevæger os fra feed-in-tariffer over mod auktionsbaserede systemer, og i den proces ser vi regeringer sænke ambitionerne og reducere målene," siger han.

Ikke kun lobby i Bruxelles

Han nævner i den forbindelse også, at EU er gået væk fra nationalt bindende mål. Tidligere var der et mål om 20 pct. vedvarende energi, til nu at have ikke-bindende mål med meget større usikkerhed og meget mere debat om, i hvilket retning Europa skal gå.

"Den grønne omstilling er ikke længere det uundgåelige valg. Risikoen er, at vi mister vores førende position, og det er på nogle måder en god ting, for det er et billede af, at USA rykker frem ret aggressivt, og at også Asien kommer frem," siger Morten Dyrholm.

"Europa skal virkelig gøre noget, hvis det vil bevare positionen og forblive i det her game, vurderer han. Han mener, at der er brug for flere ressourcer i lobbyarbejdet, for at forsøge at bringe udviklingen på ret kurs."

"Vi er nødt til at investere mere i lobby-arbejdet i Europa, vi skal have flere lobbyister og public affairs folk på plads - ikke kun i Bruxelles men også i hovedstaderne."

"For de her ting kommer ikke af sig selv, vi skal bede om dem, og vi skal kæmpe for dem," siger han.

Vestas sikrer sig toppost i international vindlobby

Energibranchen raser over Lilleholts vind-stop

Vestas: Brud på vind-aftale vil udfordre tilliden

Vestas: Paris-aftale et stort skridt i den rigtige retning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også