Kystmølle-stop koster dyrt i arbejdspladser og miljø

Regningen for et stop for kystnære havmøller vil blive stor: Både arbejdspladser og grøn omstilling vil lide voldsomt, lyder reaktionerne.
JENS NIELSEN

Særligt står landets yderområder til at miste arbejdspladser, når støtten til kystnære havmøller skæres bort, skriver fagforbundet 3F i en pressemeddelelse:

"Det giver ingen mening, når regeringen siger, at den vil skabe vækst i landdistrikterne og så samtidig tager initiativer, der medfører tab af tusindvis af arbejdspladser særligt i Danmarks yderste områder," siger 3F's formand Per Christensen.

Desuden truer regeringsudspillet Danmarks konkurrenceevne på grøn omstilling, mener forbundet:

"Regeringen slækker på den grønne omstilling i en tid, hvor der er behov for at holde fast og sikre Danmarks førerposition på dette område," siger Per Christensen.

Blandt landets venstre-borgmestre er der også modstand mod beslutningen:

"Jeg er rigtig ærgerlig over at erfare, at det nu er i spil at man vil fjerne de kystnære møller, og jeg må sige kontant, at jeg håber ikke det lykkes for regeringen«, siger borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen (V), ifølge Politiken.

Hos Socialdemokraterne kalder man beslutningen for løftebrud:

”Vi mener ikke, man skal slække på de grønne ambitioner, og man skal slet ikke ændre på ting, som allerede er besluttet i en forligskreds. Dansk erhvervsliv skal kunne regne med de aftaler, som indgås politisk," siger finansordfører Benny Engelbrecht til Ritzau.

En af de få positive meldinger kommer fra DF, der glæder sig over, at regeringen endelig skrotter nogle af de dyre vindmøller:

”Jeg vil sige, at de havvindmøller længe har været nogen, som vi i Dansk Folkeparti gerne har set skrottet. Vi vil gerne gøre energiaftalen billigere for forbrugerne, og det her tiltag er et skridt på vejen,” siger energiordfører Mikkel Dencker til Ritzau.

Han mener, at regningen for den grønne omstilling er blevet for dyr, og derfor skal justeres til virkeligheden.

Ritzau har regnet sig frem til, at staten kan spare statskassen otte milliarder kroner frem mod 2035 ved at droppe de kystnære havvindmøller.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også