Kina vil blæse til grøn energi og øge vindkapacitet i 2016

Selvom der endnu er mange kinesiske vindmøller, som ikke er koblet til nettet og derfor ikke producerer el til forbrugerene, så har det store rige mod øst stadig appetit på mere.
RITZAU FINANS

Kina vil også i år fortsætte med at sætte et stort antal vindmøller op. Landet har planer om at booste vindenergikapaciteten med 22 pct. i år og vil dermed forsætte udbygningen af vindmøller, skriver Bloomberg News.

Kina har planer om at tilføje 30,83 gigawatt vindkraft i år, skriver National Energy Administrationen, NEA, på sin hjemmeside mandag. Og det er lidt mindre end sidste år, hvor hele 33 gigawatt blev tilføjet.

Make: Vestas og Siemens må vente to år på vindboom

Sidste år var der gang i vindmølleselskaberne, da man skulle levere projekter, før tilskuddet til ren energi blev reduceret. Men tilskudsordningerne i år er fortsat så høje, at der er gang i investeringerne i Riget i midten.

"Målet er meget højt for 2016," vurderer Shi Yan, analytiker hos UOB Kay Hian Investment, over for Bloomberg.

"Nye projekter vil blive i regioner med ringe kapacitet, hvilket giver god lønsomhed for branchen," siger han.

Ifølge NEA vil der blive godkendt flest vindprojekter i den centrale provins Henan i år, og den østlige provins Shandong vil ligge lige efter.

Tredobling af vindkapacitet

Kina har næsten fordoblet sine vindenergikapacitet siden 2012 til 139 gigawatt sidste år, viser data indsamlet af Bloomberg. Men den hurtige vækst i vindkraft har betydet, at mange kinesiske vindmøller snurrer rundt uden at levere strøm til elnettet. De er simpelthen ikke blevet koblet på nettet, der ikke har kunnet følge med den hastige udbygning af vindmølleparker.

Verdens CO2-udledning forblev flad i 2015

Som en reaktion på det har de kinesiske myndigheder udstedt en række direktiver, der skal nedbringe den uvirksomme del af vindenergiproduktionen. Og ifølge NEA, som er kommet med direktiverne, nåede et rekordhøjt niveau på 33,9 mia. kilowatt-timer genereret kapacitet sidste slet ikke elnettet.

NEA har derfor blandt andet beordret myndighederne i de regioner, hvor problemerne er mest udtalte, til at reducere antallet af nye vindmølleparker, der godkendes, så den eksisterende kapacitet kan blive udnyttet.

Vestas er med blandt udenlandske leverandører

Danske Vestas fik i fjerde kvartal 2015 åbnet mere op for ordresluserne på det kinesiske vindmøllemarked, som dog fortsat klart domineres af det lokale spillere. Fokus for Vestas er at skabe fremgang år-til-år, og det er selskabet foreløbig lykkedes med.

"Vi havde en god ordreindgang i Kina i fjerde kvartal, og hvis du ser på ordreindgang for hele 2015, så kvalificerer både Kina og Brasilien sig til top-5. Så jeg er glad for den fremgang, vi præsterer på de to markeder," har Vestas' administrerende direktør, Anders Runevad, tidligere sagt til Ritzau Finans.

Vestas har udpeget Kina, Brasilien og Indien som strategiske fokusmarkeder, hvor selskabet gennem nye strategiske tiltag skulle søge at forbedre sin markedsposition.

Stærk afrikansk vind driller Vestas

Ifølge konsulentfirmaet FTI Consulting var det de lokale leverandører, der dominerede det store kinesiske marked i 2015. Samlet var 23 ud af de 26 leverandører kinesiske, og de sad på mere end 97 pct. af markedsandelen.

De tre udenlandske leverandører, der tegnede sig for resten af markedsandelen i Kina er Vestas, Gamesa og GE. Mens Vestas kom ud af 2014 som den største udenlandske leverandør i Kina (efterfulgt af Gamesa og GE), var det danske vindmølleselskab droppet til nummer tre sidste år, mens Gamesa og GE indtog første- og andenpladsen.

Kina kræver flere møller koblet på nettet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også