Europæisk vindchef: Høje ambitioner skal sikre konkurrenceevne

Der bliver behov for et stærkt hjemmemarked i vindmølleindustrien de kommende år, siger EWEAs topchef, Giles Dickson.
RITZAU FINANS

Beskeden fra chefen for den europæiske vindmølleforening (Ewea), Giles Dickson, er klar. De europæiske politikere skal holde ambitionerne høje for at beskytte og udvikle den europæiske vindmølleindustri i konkurrencen mod de fremstormende vindmølleselskaber i Kina, som har et gigantisk hjemmemarked at boltre sig på og sidste år overhalede markedet i EU målt på samlet opsat vindmøllekapacitet.

"Vores besked til Europa, både til Bruxelles og de nationale regeringer, er, at vi skal forblive ambitiøse i forhold til vedvarende energi i Europa. Vi skal sikre, at vi har et stærkt og optimistisk hjemmemarked, så den europæiske industri matcher kineserne og andre uden for Europa i forhold til at forsætte fremgangen ned ad omkostningskurven - og dermed forblive konkurrencedygtige på det globale vindmøllemarked," siger Giles Dickson i et interview med Ritzau Finans.

I Kina blev der sidste år opsat en ny vindmøllekapacitet på 30,5 gigawatt, hvilket bragte landets akkumulerede installerede vindmøllekapacitet op på 145,1 gigawatt, mens der til sammenligning i EU samlet er opsat 141,6 gigawatt, efter at der her sidste år blev opsat 12,8 gigawatt i ny kapacitet.

Den heftige udvikling i Kina kan give bange anelser i forhold til, hvad der vil ske, hvis det kinesiske marked på et tidspunkt falder, og landets spirende vindmølleindustri i højere grad begynder at fokusere på eksportmarkederne.

"I øjeblikket er det kinesiske marked så stort og vokser så hurtigt, at de kinesiske leverandører må formodes at fastholde et stærkt fokus på deres hjemmemarked. Hvis den økonomiske vækst i Kina fortsætter med at aftage, og energieffektiviteten fortsætter med at forbedres i Kina - det er to trends, vi venter vil fortsætte - så vil væksten i elektricitetsefterspørgslen aftage i Kina," siger Giles Dickson.

Det vil skabe en situation med overkapacitet på det kinesiske vindmøllemarked, hvor myndighederne på samme tid vil presse på for at få de kinesiske virksomheder til at vende blikket mod eksportmarkederne.

"Det, vi ser i andre kinesiske industrier, er, at der er hastig udvikling af indenlandsk kapacitet, og når du så når til et punkt med overkapacitet, så begynder regeringen at lægge pres på de pågældende industrier for at øge deres eksport. Det vil så ske med finansiel assistance fra den kinesiske regering med penge blandt andet fra den kinesiske udviklingsbank, siger Giles Dickson.

"I dag står vi godt i konkurrencen, men vi er slet ikke sikre på, at vi kan blive ved med at konkurrere godt i fremtiden. Først og fremmest på grund af den relative mangel på ambition i Europa sammenlignet med Kina og andre fremspirende økonomier. I Europa i dag har kun 6 ud af 28 medlemsstater mål på plads og politiske rammebetingelser for vedvarende energi på den anden side af 2020," lyder det fra Ewea-chefen.

Vestas vil sælge endnu et tidligere hovedsæde

EWEA venter dyk i det europæiske vindmøllemarked

Skærpede krav skal luge ud i useriøse havmølleprojekter

Energistyrelsen stævnet i milliardsag om kystnære møller

Tømning af kæntret dansk vindmøllefartøj begynder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også