De er på vej med en selvkørende bil. De er ved at udvikle droner, der kan flyve produkter fra leverandører til kunder i verdens større byer. Nu vil Googles hemmelige udviklingsafdeling på vej med et projekt, der skal være med til at lave billig vindenergi.
Softwarekæmpen barsler nemlig med at udvikle særlige drager, der kan høste vindmodstand og omdanne den til elektricitet. Men ifølge mediet sigter GoogleX mod en teknologi, der ved at anvende 90 pct. mindre materialer kan producere op til 50 pct. mere elektricitet end traditionelle vindmøller som dem, danske Vestas og tyske Siemens producerer.
Projektet kan være på vej ind i en mere afgørende fase, hvor der er brug for flere hænder til at løfte arbejdsopgaverne.Google-divisionen, der også er kendt som Makani, søger på sin Linkedin-side nemlig efter flere medarbejdere, herunder en enkelt salgsingeniør. De seneste 16 jobopslag hos Googles afdeling for hardware-ingeniører leder man blandt andet efter kyndige udi aerodynamik og elingeniører, ligesom der søges en programchef med erfaring inden for offshore vind.
Google er ikke de eneste, som har forsøgt sig med flyvende vindmøller.
Teknologien er meget velegnet til steder, hvor der er rigelige vindressourcer, men hvor plads eller jordbundsforhold ikke tillader at opstille traditionelle vindmøller. De flyvende møller kan operere i højere luftlag end de traditionelle, og det er godt, fordi der er mere vind at høste, jo højere op, man kommer. Samtidig er det meningen, at de flyvende møller skal kunne produceres langt billigere end traditionelle turbiner. Flyvemøllerne har dog den ulempe, at de ikke kan generere den samme kapacitet som dem, Vestas og Siemens laver.
Den japanske teknologi-gigant Mitshubishi Heavy Industries investerede for nylig i den beslægtede BAT-mølle, der står for Buoyant Airborne Turbine, og som også er en svævende mølle. Mitshubishi samarbejder også med danske Vestas om at bygge verdens største konventionelle vindmølle MHI Vestas' V164-mølle på 8 MW.
Altaeros' BAT-mølle.
GoogleX testede i løbet af året en flyvende vind-drage med en kapacitet på 600 KW, og det svarer altså til lige omkring en fjerdedel af, hvad de mindste, moderne vindmøller producerer i dag. Herunder kan du se en video af, hvordan el-dragen skal fungere.
Sikringen af europæisk produktion uden at tabe global konkurrenceevne fylder ”ekstremt meget” i EU’s samlede lovpakke, fastslår Jan Hylleberg. ”Det er dilemmaet ved at være europæer”.
Norlys har i årevis forberedt sig på, at en katastrofe rammer Danmark eller den danske elbranche. Nu fortæller selskabets interne sikkerhedsrådgiver hvordan.
Den polske havvindpark Baltic Power har valgt Rønne som både installations- og udskibningshavn. Tegn på, at vi er Østersøens centrum for grøn energi, siger direktør.
Sikringen af europæisk produktion uden at tabe global konkurrenceevne fylder ”ekstremt meget” i EU’s samlede lovpakke, fastslår Jan Hylleberg. ”Det er dilemmaet ved at være europæer”.