Næsten alle forslag til en række nye landvindmølleprojekter i Wales er blevet afvist af den britiske regering i London.

Dermed er ny vindkapacitet for mere end 350MW blevet sløjfet i det seneste grønne hug fra den konservative britiske regering, som siden indsættelsen i foråret på mange måder har gjort det sværere for opstillingen af vedvarende energi-projekter i Storbritannien.

Udviklere havde ellers indsendt forslag til fem vindparker i Wales' Powys-region, men kun en enkelt - Vattenfalls 102MW store repowering-projekt Llandinam - er blevet godkendt i kølvandet på en offentlig høring, som sluttede i maj 2014.

De andre - RWE Innogy’s 150MW Carnedd Wen-projekt, RES’ 90MW Llanbrynmair-projekt, Vattenfall’s 61.2MW Llanbadarn Fynydd-projekt og den 62.1MW store Llaithddu-park udviklet af Fferm Wynt Llaithddu - blev alle afvist. Og det selv om at to af parkerne - Llanbrynmair og Carnedd Wen - var blevet direkte anbefalet opført af den britiske Planning Inspector-myndighed.

Alligevel slog regeringen bremsen i.

"En trist dag"

"Der er blevet foretaget nøje overvejelser til hver ansøgning og til de planlægnings- og energimæssige problematikker, som er involveret," udtaler en talsperson for energiminister Andrea Leadsom, som har stået for afvisningerne, på ministeriets hjemmeside.

I en uddybende forklaring angiver ministeriet, at grundene bag afvisningerne bl.a. er bekymringer om vindparkernes effekt på den lokale biodiversitet, den lokale trafik og de visuelle konsekvenser for landskabet.

Udviklerselskabet RES skriver i en meddelelse ifølge Businessgreen, at "det er en trist dag for vindenergi i Wales."

"Wales har et klart behov for at udvikle hjemmeoprettede og sikre kilder til vedvarende energi for at erstatte den fossile forsyning, og landvind er det mest omkostningseffektive og driftsikre middel til at nå det mål," udtaler Mike Whitbread, udviklingschef hos RES.

Til Paris "i laser"

Nyheden om de afviste walisiske mølleprojekter kommer efter, at flere medier i går kunne fortælle, at det store britiske havvindmølleprojekt Navitus Bay på 970MW risikerer at blive skrottet.

Det skyldes angiveligt frygt for, at opførelsen kan true området Juressic Coasts plads på Unescos Verdensarvsliste - afvisningen forventes offentliggjort fredag. Projektet stod ikke kun til at blive Storbritanniens største havvindmøllepark, men også til at blive det helt store gennembrud for MHI Vestas' V164-mølle, da det dansk-japanske jointventure i maj blev valgt som foretrukken leverandør.

Desuden har den britiske regering siden tiltrædelsen i foråret beskåret støtteordningen for landvindmøller kraftigt, ligesom den har droppet den såkaldte Climate Change Levy-ordning, hvor producenter af grøn strøm får et certifikat, hver gang de har produceret en megawatt-time, som de kan sælge videre. Skrotningen af sidstnævnte ordning har bl.a. kostet Energi Danmark, men også Dong Energy dyrt.

Grøn kovending i Storbritannien koster danske investorer dyrt

De mange tiltag fra den konservative britiske regering får da også hårde ord med på vejen af den britiske forening for vedvarende energi, RenewableUK:

"På grund af de mange dårlige beslutninger, som den britiske regering lader regne ned over den grønne sektor, både når det gælder godkendelser og subsidier, så vil ministrene tage til klimadiskussionerne i Paris med deres troværdighed i laser," siger direktør David Clubb til Businessgreen om det forestående klimatopmøde i december.

Vil købe sig til grønt mål

Den britiske regerings nedskæringer på det grønne område sker til trods, at briterne faktisk halter efter deres eget mål for brugen af vedvarende energi i 2020.

Det lyder på 15 pct., men her fem år inden deadline mangler landet stadig et godt stykke over fem pct. for at nå målsætningen.

Derfor frygter man, at det ikke er realistisk at indfri målet, når der f.eks. ikke længere er udsigt mange nye landvindmøller på grund af de ændrede støtteordninger, men omvendt vil en overtrædelse af VE-målet udløse bøder fra Bruxelles, eftersom målet er bindende.

Derfor overvejer David Cameron og Co at gøre brug af et smuthul i EU-lovgivningen, så Storbritannien i stedet kan købe sig i mål.

"Vi bliver nødt til at være åbne for alle muligheder for at nå 2020-målet, herunder brugen af statistisk overførsel," udtalte en talskvinde fra det britiske klima- og energiministerium til nyhedsbureauet Reuters for nylig.

"Statistisk overførsel" betyder slet og ret, at briterne vil kunne købe sig til de pct., der måtte mangle for at komme i mål, ved at betale andre, grønnere, EU-lande som overopfylder deres mål for vedvarende energi.

Storbritannien overvejer at betale sig til klimamål

Kapitalfond: Nye landmøller i Storbritannien er dødt i øjeblikket

Storbritannien vil fastholde offshore-subsidier