K vil give elbiler to år mere uden afgift

Regeringen kan risikere at komme i mindretal i sagen om elbiler. Konservative melder nu ud, at de ønsker at forlænge afgiftsfritagelsen.
Foto: Joachim Adrian/Polfoto
Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Når regeringen her til efteråret skal se på en mulig omlægning af registreringsafgiften, foreslår De Konservative, at elbiler bliver afgiftsfritaget i to år mere. Der siger partiets skatteordfører, Brian Mikkelsen, til DR Nyheder.

Det betyder, at de el-drevne biler altså i både 2016 og 2017 ifølge De Konservative bør være afgiftsfrie.

"Det vil være ret og rimeligt, hvis vi laver en afgiftsfritagelse for elbilerne i mindst to år til, så der bliver skabt ro på markedet, og der kan investeres i elbil-infrastrukturen i Danmark. Det ville være til gavn for os alle sammen," siger Brian Mikkelsen til DR.

Venstre-regeringen annoncerede kort efter valget, at de ikke planlægger at forlænge afgiftsfritagelsen, når den udløber til januar. I stedet vil regeringen lave et gennemsyn af hele registreringsafgiften. Og De Konservative mener, at man i så fald bør begynde med elbil-området.

"Så vil der blive skabt ro på området, så der stadig bliver investeret i elbiler. Det vil være til gavn for hele vores energipolitik, hvis vi får flere elbiler i Danmark," siger Brian Mikkelsen til DR.

Tesla stormer frem

I den tidligere regerings forslag til en etårig forlængelse af elbilernes fritagelse for afgift, fremgik det, at det ville koste omkring 450 mio. kroner i 2016.

EnergiWatch kunne tidligere på ugen fortælle, at salget af Teslaer på det nærmeste er eksploderet i 2015. Hvor der i hele 2014 blev solgt 460 Tesla Model S i Danmark, har salget i årets første syv måneder af 2015 lydt på 615 Tesla Model S. Dermed giver Teslaen i udpræget grad baghjul til konkurrerende biler i luksusklassen så som BMW og Mercedes. F.eks. er der i perioden januar til juli solgt 233 BMW 5-serie og 344 Mercedes E-klasse i Danmark.

Til gengæld er salget af øvrige elbiler fortsat begrænset på trods af den nuværende afgiftsfritagelse.

Supersalg af Tesla'er udløser øget pres for afgiftsreform 

Tesla udsteder aktier for at fjerne frygt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også