Vestas-kunde får tildelt yderligere 280 megawatt i Sydafrika

En af Vestas trofaste kunder står som vinder af stor sydafrikansk udbud for vind.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
AF RITZAU FINANS

Vestas-storkunden Enel Green Power har vundet yderligere elsalgskontrakter på vindmølleprojekter med en kapacitet på 280 megawatt under den udvidede fjerde runde af projekttildelinger i Sydafrika. Dermed nåede Enel op på samlet 705 megawatt under budrunden, som selskabet dermed står som en af de helt store vindere af.

Den sydafrikanske regering tildelte oprindeligt Enel 425 megawatt under sin fjerde udbudsrunde, der oprindeligt var på samlet 1,12 gigawatt, men udbudsrunden blev siden udvidet med 1,08 gigawatt, som Enel så også lykkedes med at få en pæn andel af. Programmet går under navnet Renewable Energy Independent Power Producer Procurement Programme, forkortet REIPPPP.

De ekstra 280 megawatt, som Enel er tildelt kontrakt på, dækker projekterne Soetwater på 142 megawatt og Garob på 138 megawatt. De første 425 megawatt var fordelt med 142 megawatt på Oyster Bay, 141 megawatt på Nxuba og 142 megawatt på Karusa-vindprojektet.

En anden Vestas-kunde, Gestamp Wind, der brugte Vestas-møller til sit første sydafrikanske projekt, blev ligeledes udpeget til et projekt i den udvidede tildeling. Det var til vindparken Copperton på 102 megawatt, som ventes at stå færdigt hen mod afslutningen af 2017.

Til Gestamps første projekt i Sydafrika, Noblesfontein på 75 megawatt, blev der anvendt V100-møller fra Vestas.

Analytiker: Tag-selv-bordet på havet er endegyldigt slut for Siemens 

Dong vælger MHI Vestas til tysk megapark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også