EnergiWatch

Dong vælger MHI Vestas til tysk megapark

Dong Energy vil have V164'eren til den 450MW store tyske Borkum Riffgrund 2-park.

Foto: MHI Vestas Offshore Wind

Dong Energy har valgt MHI Vestas Offshore Wind som foretrukken leverandør til havmølleparken Borkum Riffgrund 2 i Tyskland.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse, hvor man peger på, at det dansk-japanske joint venture har vundet den budrunde, som det statslige energiselskab har udført på parken.

Borkum Riffgrund 2 har en kapacitet på 450 MW og ligger ca. 57 km ud for Tysklands nordvestlige kyst i Nordsøen. Det er MHI Vestas V164-8,0 MW-vindmølle, der har gjort udslaget, fastslår Dong.

"Ydeevnen af MHI Vestas Offshore Wind 8,0 MW-vindmøllen var en afgørende faktor for, at vi valgte denne vindmølle som den foretrukne til vores Borkum Riffgrund 2-udviklingsprojekt," udtaler Samuel Leupold, topchef for Dong Energy Wind Power, i meddelelsen.

Dong skriver videre, at man forventer at underskrive en aftale med MHI Vestas Offshore Wind senere på året.

"Men dette er betinget af, at Dong Energy træffer endelig investeringsbeslutning om Borkum Riffgrund 2-projektet," understreger energiselskabet.

”Hvis vi beslutter at opføre Borkum Riffgrund 2, bliver det vores fjerde havmøllepark i Tyskland, hvilket understreger vores store engagement i markedet,” lyder det videre fra Leupold.

Vestas har netop bekræftet projektet, men skriver "hvis og såfremt projektet udmønter sig i en fast og ubetinget ordre, vil Vestas offentliggøre en selskabsmeddelelse herom."

Dong Energy har i forvejen lagt en ordre på den store 8MW mølle til det britiske Burbo Bank-projekt på 258 MW.

Desuden blev møllen for nylig udpeget som den foretrukne til den britiske Navitus Bay-park, som kan blive på helt op til 970 MW.

Siemens vinder største britiske ordre hidtil

Dansk topchef stopper hos kendt certificeringsfirma

Store offshore muligheder for Vestas’ 3 MW

Vestas lander polsk ordre på 83 MW

Mere fra EnergiWatch

IEA: Atomkraft kan stå til at få comeback

I takt med at verden skal finde måder at takle den verserende energikrise på, har energikilder som atomkraft gode muligheder for at spille en signifikant rolle, lyder budskabet fra Det Internationale Energiagentur (IEA) i dugfrisk rapport.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs