USA’s energiminister deltager på vindkonference

Det er et vigtigt signal, at USA's energiminister for første gang deltager på vindkonference.
Foto: Det amerikanske energiministerium
Foto: Det amerikanske energiministerium
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske vindenergikonference, der starter mandag i Orlando, Florida, bliver med deltagelse af USA’s energiminister Dr Ernest Moniz. Det er første gang, at den siddende amerikanske energiminister deltager i konferencen og bliver i industrien set som et vidnesbyrd om det stærke fokus, som den amerikanske regering med præsident Barack Obama i spidsen har på vedvarende energi.

Han ventes at diskutere ”Wind Vision”, det amerikanske energiministeriums endelige nye rapport, der viser, hvordan vindenergi kan skabe store gevinster for økonomi, miljø og sundhed og fortsætte med at yde vigtige bidrag til nationens energiportefølje. Han vil også udforske forbedringer i vindmølleteknologi, der kan åbne op for vindmuligheder mange steder i landet, lyder det fra den amerikanske den amerikanske vindmølleforening, AWEA, som er arrangør af konferencen.

Dr Moniz har ved tidligere lejligheder udtalt sig i positive vendinger omkring potentialet for vindenergi.

"Som en indenlandsk kilde til ren, vedvarende energi, der hurtigt kan udvides, baner vindenergi vejen til en lav-kulstof fremtid, der beskytter vores luft og vand og samtidig giver overkomelig billig, vedvarende elektricitet til amerikanske familier og erhvervsliv," har Dr Ernest Moniz tidligere udtalt ifølge AWEA.

Konferencen løber fra mandag til og med torsdag, og Dr Ernest Moniz holder en tale i forbindelse med en åbningsceremoni tirsdag morgen amerikansk tid.

Milliardregn over grønne projekter i USA 

Vil Obama bruge gas-trumf mod Putin?  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også