Runevad ser stadig flere gigawatt i ordrepotentiale i USA

USA holder fortsat et stort potentiale for Vestas, der både har store rammeaftaler, men også kan fiske ordrer i markedet fra andre kunder, mener topchef Anders Runevad.
Foto: KRABBE LARS/POLFOTO
Foto: KRABBE LARS/POLFOTO
RITZAU FINANS

Indtil videre i år har Vestas annonceret amerikanske ordrer på 888 megawatt (MW), og ingen af dem har været til de fire elselskaber, der er indgået rammeaftaler med.

Det understreger dermed, at der både er mere at hente i markedet, og at de store rammeaftaler fortsat kan kaste betragtelige ordrer af sig, forklarer Vestas-topchef Anders Runevad.

"Der er ikke ændret noget ved, at vi stadig har rammeaftaler op til 3 gigawatt (GW), så vi ser fortsat positivt på det amerikanske marked. Der er fortsat nogle projekter derude, der er kvalificeret til støtte i PTC-ordningen, som kan vindes," fortæller Anders Runevad oven på Vestas' regnskab for første kvartal.

Samtidig er der også plads på Vestas' fabrikker i USA til at levere mere, end der i øjeblikket er indgået faste aftaler om, siger Anders Runevad som svar på et spørgsmål på telekonference oven på regnskabet.

Med hensyn til, om den vigtige PTC-støtteordning bliver forlænget endnu en gang, er fremtiden dog usikker.

"Det er et interessant spørgsmål for os og mange andre. Vi arbejder med AWEA (amerikansk vindlobbygruppe, red.) for at få en forlængelse igennem. Som sædvanlig er det svært at forudse, men indtil videre end den historisk blevet forlænget 12 gange, så ud fra et sandsynlighedssynspunkt ser det sandsynligt ud," lyder det lidt optimistisk fra Anders Runevad.

Og selv om de amerikanske politikere er langt fra at finde frem til en forlængelse, så bliver der fortsat arbejdet i markedet med mulige planer for nye projekter, hvis der skulle blive vedtaget en ny PTC, forklarer Vestas-chefen.

Tabel med status for Vestas' fire store rammeaftaler i USA. Senest opdateret 30. december 2014.

 

Kunde Ramme (i MW) Anvendt* Rest*
Enel 1000 200 800
EDF 1000 0 1000
First Wind 718 298** 420
Sunedison 600 60 520
I alt 3318 558 2740

 

* = Anvendt- og Rest-tallene er opgjort efter offentlige udmeldelser fra Vestas. Der kan have været mindre ordrer eller andre handler, som ikke er kommunikeret offentligt, men som kan påvirke status for rammeaftalerne.

** = First Wind bestilte 200 MW fra Vestas i november 2014 men uden at angive, om den var en del af rammeaftalen. Den ordre er derfor ikke talt med i denne opgørelse

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også