Greentechs elproduktion fik mere sol end vind i april

Solen var med til at trække produktion op hos Greentech i april.
Foto: Mainstream Renewable Power
Foto: Mainstream Renewable Power
AF RITZAU FINANS

Greentech Energy Systems, der investerer i vind- og solenergiparker, nåede i april op på en elproduktion på 40.556 megawatt-timer (MWh) mod 41.697 MWh i april 2014.

Det viser selskabets månedlige opgørelse. Vinden blæste lidt mindre i april end i måneden året før.

"På den ene side, på grund af gunstige vindforhold, var produktionen højere end ventet i Danmark (+29 pct.) og særligt i Polen (+86 pct.), hvor Polczyno-parken producerede betydeligt mere (+227 pct.) end sammenlignet med samme periode 2014. På den anden side var produktion i Spanien, Tyskland og Italien lavere end ventet på grund af ringe vind hastighed," forklarer selskabet.

År til dato-tallene er dog 13 pct. højere, end selskabet selv havde ventet, og lidt højere end samme periode i 2014 (+4 pct.).

Solen var mere fremme end i april sidste år. I april 2015 var den samlede produktionen fra solanlæggene 10 pct. over forventningerne og 12 pct. højere end april 2014.

"Særligt i Italien var den gennemsnitlige solindstråling højere end forventet, hvor produktionen oversteg forventningerne med 12 pct. og med 15 pct. sammenlignet med april 2014. I Spanien var produktionen på niveau med forventningerne (+2 pct.)," oplyser Greentech.

Nettoproduktionen fra solanlæggene var år til dato højere end budgetteret (+7 pct.) og noget højere i forhold til samme sidste år (+5 pct.).

Greentechs bundlinje ramt af revurdering 

Greentechs elproduktion fik mere vind end sol i marts 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også