Klimapolitik fejrer jubilæum med nye rekordudsigter

44 procent af det danske el-forbrug er vindenergi, viser nye tal. Høje afgifter er dog stadig en udfordring, mener formanden for Dansk Energi.
Foto: LM Wind Power
Foto: LM Wind Power
AF RITZAU

25 år efter Danmarks første CO2-mål er 44 procent af el-forbruget vindenergi, viser tal fra Energinet.dk

For præcis 25 år siden - den 4. april 1990 - fremlagde VKR-regeringen med den radikale klimaminister Jens Bilgrav-Nielsen i spidsen den første plan for sænkelse af CO2-forbruget.

I dag - 25 år senere - fejrer klimapolitikken i Danmark jubilæum med friske tal fra Energinet.dk, der afslører, at i første kvartal af 2015 har 44 procent af el-forbruget været vindenergi. Hvis det tal holder året ud, er det ny rekord.

I 2014 slog andelen af vindenergi i danskernes elforbrug rekord med 39 procent. Her blæste det mest i januar, mens juni var den mest vindstille måned.

Dansk vindfirma vil sige "aloha" til flydende havmøller

Ifølge formanden for Dansk Energi, Lars Aagaard, fortæller tallene en historie om en grøn omstilling, der er nået langt. Men der er stadig forhindringer på vejen.

Særligt på to områder savner han handling, hvis Danmark skal videre med omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. Det er i trafikken og i opvarmningen af danskernes hjem.

”Vi skal have el-bilerne ind og benzin-bilerne ud. Vi skal have brugt noget el til varmepumper til opvarmning af vores huse,” siger Lars Aagaard.

Han mener, at flaskehalsen peger på regeringen, der i hans øjne sænker tempoet på omstillingen.

”Det, der står i vejen, er, at regeringen ikke har meldt ud, hvordan den vil sikre, at afgiftsfritagelsen af el-biler kan fortsætte, når dette år løber ud,” siger han.

Uden afgiftsfritagelse af el-biler vil Danmark blive "verdens mest el-bilsfjendtlige land", mener Lars Aagaard.

”Med de tårnhøje afgifter, der er, vil el-bilerne ikke have en chance, og så er det slut.”

Når danskerne skal skifte oliefyret ud ser Lars Aagaard gerne, at det bliver til en varmepumpe, men også her står afgifter i vejen, og gør andre alternativer såsom træpillefyr billigere.

”Derfor står afgifterne i vejen for den næste del af den grønne omstilling.”

DTU vil bruge Vestas' pensionist-mølle til forskning

Vestas fastholder topposition i BTM-rapport

EL: Skru op for solcelleudbygning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også