Magneterne i Alstoms havmølle er gået i stykker

Generatoren i Alstoms offshoremøller har problemer med magneterne, og selskabet er i øjeblikket ved at reparere den eneste prototype, som står på havet. "Ærgerligt ærgerligt," siger vice president.
Foto: Alstom
Foto: Alstom

Franske Alstom er en af de seriøse udfordrere til Siemens Wind Power og MHI Vestas på markedet for offshore vind, men selskabet har i øjeblikket problemer med den første mølle, man har stillet op på havet.

Selskabets offshoremølle på 6 megawatt (MW), kaldet Haliade, står i den belgiske vindpark Belwind, hvor den blev startet op sidste efterår. Der er imidlertid et større reparationsarbejde i gang i øjeblikket.

“Den har kørt 6 megawatt og vist, at den kan den kan levere nominel power. Så har vi haft kvalitetsproblemer med magneterne (i generatoren, red.), ærgerligt ærgerligt, men dem er vi ved at skifte nu," siger Anders Søe-Jensen, vice president hos Alstom Offshore, til EnergiWatch.

Han fortæller, at Alstom er i stand til at reparere generatoren på havet, og det gør arbejdet billigere. Selvom fejlen er irriterende, viser det, at designet er smart, lyder det.

"Vi skal ikke have special- eller kranskibe ud, vi kan simpelthen refusbishe (renovere, red.) og sætte nye magneter i offshore. Der var noget med limningen på magneterne, som betød, at de ikke kunne holde,” siger Anders Søe-Jensen.

“Normalt ville du sige, hold da op, så går hele generatoren i stykker, men nej, det gjorde den ikke. Det er en trist historie, men vi har bevist, at det kan lade sig gøre at skifte alle magneterne uden behov for kranskib,” siger den danske vice president, som tidligere var CEO for Vestas Offshore. Han fortæller, at man trods de tekniske problemer er foran tidsplanen.

“Vi er væsentligt foran. Det synes jeg er en bedrift, når vi er offshore. Vi har alle magneterne ude lige nu, men det følger planen," siger Anders Søe-Jensen, der sammen med resten af Alstoms offshoreforretning for få uger siden lukkede den første aftale på møllen uden for Frankrigs grænser.

Alstom skal således levere fem møller til det amerikanske Block Island-projekt og får formentlig æren af at levere til den første offshorepark i USA.

Alstom forventer, at den beskadigede mølle i Belwind-parken er i omdrejninger i slutningen af maj.

Er der vind nok til alle?

Alstom Offshore-chef: Der bliver færre men større spillere

Adwen: Vil have en bid af det britiske marked

Siemens efterlyser store vindprojekter i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også