Make: Størrelse skal drive omkostningsreduktioner

Større møller, større projekter og mere omkostningseffektive fundamenter skal reducere omkostningerne på havvind.
Foto: LM Wind Power
Foto: LM Wind Power

Potentialet for udvikling af offshore vindenergi skal udløses gennem fortsatte omkostningsreduktioner. En drivkraft i den forbindelse er først og fremmest større møller, større projekter og mere omkostningseffektive fundamenter, som tilsammen forventes at levere over 60 pct. af omkostningsbesparelserne i det næste årti, siger Steen Broust Nielsen, partner i konsulentfirmaet Make Consulting, til Ritzau Finans.

"En meget stor drivkraft til omkostningsreduktioner vil være større møller og større vindmølleparker. Omkostningsreduktionen kommer igennem en højere årlig energiproduktion, og store besparelser både på Capex og Opex (investeringer og driftsudgifter)," siger Steen Broust Nielsen.

Han peger som eksempel på den udvikling på, at man går fra det typiske tyske offshore vindmølleprojekt på en 80 megawatt til at se britiske projekter i pipelinen på over 1 gigawatt. Det er noget, der virkelig kan flytte på tallene og i sidste ende nedbringe den regning, der ender hos forbrugerne.

"Det giver helt vildt meget i forhold til blandt andet at kunne dele omkostningen til transformerstationer, elektrisk infrastruktur, balance of plant, og opskalering på møllestørrelse til 8 megawatt, eller 6 megawatt for den sags skyld, driver rigtigt mange besparelser også på fundamentsiden," siger Steen Broust Nielsen.

Derudover peger han på et potentiale gennem den teknologiske udvikling, hvilket blandt andet kan forbedre en mølles såkaldte ”availability” (driftsklarhed, red) og dermed den samlede energiproduktion.

"Derudover kommer der en række mindre bidrag til omkostningsreduktioner på kabler og hele transmissionssiden, og ved at forbedre evnen til projektstyring og risikohåndtering vil man kunne reducere risikopræmier og optimere kontraktstrukturer, således at den samlede omkostningsstruktur optimeres," siger Steen Broust Nielsen.

Make Consulting forventer, at prisen på offshore vindenergi vil blive nedbragt fra de nuværende omkring 140-150 euro per megawatttime til omkring 84 euro per megawatttime i 2025.

Den forventning understøttes af de afregningspriser, som den britiske regering har tildelt på de seneste britiske projekter, og i Danmark også af Horns Rev 3, hvor der blev fastsat en pris på 103 euro per megawatt-time til strøm leveret i 2020.

"Så vi ligger rigtigt godt på kurven, og det viser, at offshore vind også har mulighed for at reducere omkostningerne," siger Steen Broust Nielsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også