De er blevet kaldt alt lige fra "stort set CO2-neutrale" til "et fupnummer, som kan være lige så beskidt som kul", de mange ton træpiller og -flis, som i de kommende år kommer til at udgøre en stadig større del af den grønne omstilling på de danske kraftværker.

Biomassen har senest været til debat, efter Dansk Energi og Dansk Fjernvarme i begyndelsen af december måned kunne præsentere en brancheaftale, som skal sikre den grønnest mulige brug af brændslerne, og med aftalen kom også et foreløbigt svar på dét spørgsmål, eksperter og branchen har skændtes om i årevis.

Hvor grøn kan biomassen egentlig blive?

I brancheaftalen fremgår det nemlig, at træpiller og -flis frem mod 2025 skal fortrænge mellem 70 og 75 procent af kraftværkernes CO2-udledning i forhold til et fossilt brenchmark. Dermed står 30 procent af CO2-udledningen altså tilbage i 2015.

Selvom det har skabt strid om det grønne ambitionsniveau i aftalen, så markerer udmeldingen med energibranchens egne ord et skifte i debatten om træbrændslet.

"Vi har nok fået en lidt anden måde at tale om biomassen på i forhold til CO2-udledning i løbet af det sidste halve års tid. Vi har tidligere omtalt det som 100 procent CO2-neutralt og bæredygtigt, men det er ved at ændre sig lidt, fordi vi nu ser på hele værdikæden," siger chefkonsulent Kristine Grunnet fra Dansk Energi og fortsætter:

"Vi mener, at det bidrager meget væsentligt til den grønne omstilling, men vi anerkender selvfølgelig, at der er en udledning forbundet med blandt andet at producere og transportere biomassen til kraftværkerne," siger hun og understreger, at selve afbrændingen er CO2-neutral.

Udledning skyldes ny metode

Ombygningen til de afgiftsfritagede brændsler er blevet hilst velkommen på de danske kraftværker, som længe har været økonomisk pressede, og blandt de store aktører er Dong i gang med en ambitiøs omlægning af omkring halvdelen af produktionen til biomasse i 2020.

Kraftværker får kritik for uambitøs biomasse-aftale

Ikke uden skelen til det lempelige afgiftssystem for biomassen har forskere og eksperter forholdt sig kritisk til den nye brancheaftale, som nogle har kritiseret for at tillade for høje emissioner.

Den del af kritikken stiller man sig uforstående over for hos Dansk Energi.

"Vi mener nok lidt, at pærer og bananer er blevet blandet sammen i den diskussion. Nogle steder har man sammenlignet elproduktionen fra kraftværkerne med den samlede elproduktion - altså også fra vindmøller - og der risikerer man at få en skæv sammenligning," lyder det fra Kristine Grunnet.

Hun påpeger, at netop fordi de nyligt udmeldte grænseværdier for CO2-udledningen i brancheaftalen dækker over hele værdikæden i kraftvarmeproduktionen, får man et mere fyldestgørende billede, som ikke bliver opgjort i elproduktionen fra andre energikilder.

"Vi har faktisk optaget de skrappeste grænseværdier i hele EU, og brugt dem i aftalen," lyder det fra Kristine Grunnet.

Central kritik består

Det er netop i lyset fra den nye branchestandard, som tager højde for hele værdikæden, at den "italesatte" nu ikke helt CO2-neutrale biomasse skal ses.

Dermed tager udmeldingen ikke livtag med en anden og mere alvorlig del af kritikken, som senest blev omtalt i Jyllands-Posten i december.

"Det er et stort bluffnummer at kalde biomasse for CO2-fri energi. Når vi brænder træ som biomasse på krafttyskere, værkerne, går der minimum 15-20 år, inden nye træer har optaget den samme CO2. I Skandinavien, hvor træerne vokser langsomt, går der måske 40, 50 eller helt op til 100 år, inden den samme CO2 er optaget igen," lød det dengang fra professor ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, der fik opbakning fra en række kolleger.

Kristine Grunnet mener, at diskussionen om biomassen langt fra er slut.

Strid om, hvor grøn biomassen reelt er

Aftaleparterne i branchen mener nemlig ikke, at der endnu findes en videnskabelig konsensus om, hvordan man bør opgøre de indirekte udledninger, herunder blandt andet CO2-gæld.

"Aftalen skal ikke ses som et endeligt og færdigt papir. Den skal evalueres i 2018, og i den sammenhæng vil vi se på, om der er behov for at stille andre krav til opgørelsen af indirekte udledninger. Vi har valgt at se sådan på det, at når forskerne har forskellige bud på, hvordan man skal gøre det op, så er det ikke vores opgave at tage en beslutning om den rigtige metode. Det er vores opgave at finde ud af, hvordan vi på sigt kan få en brugbar model for at dokumentere den mest grønne brug af biobrændslerne," siger Kristine Grunnet.

Minister står fast

Også den danske energi- og klimaminister, Rasmus Helveg Petersen (R), har en aktie i diskussionen.

Frivillig biomasse-aftale klar: Små værker fritages

Han har flere gange forsvaret biomassen over for de skeptiske forskere, og kaldt omstillingen "en klog beslutning." Da Jyllands-Posten i december forholdte ministeren en kritik af, at biomassen er blevet markedsført som CO2-neutral, lød svaret:

"Biomasse er i princippet CO2-neutral, fordi det optager lige så meget CO2 under opvæksten, som det afgiver ved afbrænding. Samtidig kan det fortrænge kul. Derfor er det en meget klog beslutning at bruge biomasse."

I dag omtaler han den dokumenterede CO2-udledning i forbindelse med biomassen som "oplagt."

"Når vi præsenterer biomassen som CO2-neutral, så er det noget teknisk. Det er oplagt, at det er CO2-neutralt i forbindelse med afbrændingen, men det det er også oplagt, at der er nogle CO2-udledninger i forhold til værdikæden. Jeg mener ikke, at jeg har forsøgt at bilde nogen noget andet ind," siger han.

Du har ikke tidligere været citeret for at omtale den udledning, der er. Mener du ikke, at det er en væsentlig nuance i diskussionen, som for en stor del er gået tabt i debatten?

"Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad folk får ud af at læse avis. Det er almindeligt velkendt, at der vil være en CO2-udledning, hvis man ser på hele proccessen," siger ministeren.