USA's første havmøllepark hænger i en tynd tråd

To altafgørende selskaber trækker sig fra den amerikanske havmøllepark Cape Wind, efter det ikke lykkedes at skaffe finansiering inden nytår. Dermed er dansk vindeksport for milliarder i fare.

Den amerikansk-danske havmøllepark Cape Wind har fået nyrestød, der kan blive projektets endeligt.

Ifølge EnergiWatch' oplysninger var det meningen, at finansieringen af Amerikas første havmøllepark - som en række danske selskaber er involveret i - skulle have været på plads inden udgangen af 2014, men sådan gik det ikke, og nu forsøger nogle af nøgleaktørerne at trække sig.

Det er en rigtig kedeligt nyt for Danmarks eksport, da virksomheder som Siemens Wind Power i Brande og Bladt Industries i Aalborg har milliarder på spil.

For at skaffe finansiering til USA's første offshorepark har konsortiet bag Cape Wind indgået to aftaler om at sælge strømmen fra parken i 15 år (såkaldte power purchase agreements eller PPA'er) til amerikanske National Grid og Nstar, men selskaberne har trukket sig, efter finansieringen af parken glippede inden udgangen af 2014, fordi projektet ikke har nået en række deadlines.

"Desværre har Cape Wind misset disse kritiske milepæle," skriver en talskvinde for Nstars moderselskab til Boston Globe.

"Derudover har Cape Wind valgt ikke at udnytte deres ret til at stille finansiel sikkerhed for at forlænge kontraktens deadline, og derfor er kontrakten nu annulleret," lyder det videre.

Cape Wind: Den går ikke

Cape Wind mener imidlertid ikke, at det er muligt for energiselskaberne at trække sig fra kontraktnerne.

Cape Wind skriver på sociale medier, at man "ikke betragter opsigelserne (af PPA-aftalerne, red.) som gyldige på grund af force majeure bestemmelser" i aftalerne.

Firmaet mener med andre ord, at der er tale om ekstraordinære begivenheder, som gør, at projektet ikke er skredet frem som ventet.

Projektet har siden sin fødsel for mere end 15 år siden været omdrejningspunktet i en række højpolitiske sager, hvor tunge amerikanske kul- og olieinteresser igen og igen har forsøgt at spænde ben for Amerikas første havmøllepark. Projektet har således vundet 17 retsstridigheder, siden det blev undfanget.

"Det vil være en parodi, hvis forsinkelser som følge af en interessegruppe, der er finansieret af en af Koch-brødrene (amerikansk kul- og oliemilliardær) sætter en stopper for projektet, som vil gøre Massachusetts til en leder inden for offshore vind og skabe gode job og hjælpe med til at afbøde klimaforandringerne," skriver Cape Wind på de sociale medier.

Danske eksportmilliarder på spil

Det vil også være en alvorlig bet for dansk eksport, da danske selskaber har scoret de største og mest værdifulde kontrakter på projektet.

Siemens Wind Power er udpeget til at levere flere end 100 vindmøller til Cape Wind, ligesom aalborgensiske Bladt Industries skal levere dele af fundamenterne, og aarhusianske K2 Management står for rådgivningen. Desuden skal A2Sea installere møllerne.

Sidst, men ikke mindst, har EKF givet tilsagn om at stille med hele 600 mio. dollar i finansieringen, ligesom Pensiondanmarks infrastrukturfond, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), vil spæde til med 200 mio. dollar i mezzanine gæld.

CIP's tilsagn til projektet var oprindeligt betinget af, at finansieringen var lukket ved udgangen af 2013.

En kilde tæt på projektet fortæller, at det er umuligt at opføre vindmøller i USA uden PPA-aftaler. Modsat situationen herhjemme er amerikanske energiselskaber nemlig ikke forpligtet til at købe strømmen fra vindmøller. PPA-aftaler behøver ikke at blive indgået med lokale energiselskaber, men kan godt blive indgået på tværs af grænser, så folkene bag Cape Wind kan lede efter andre aftagere af strømmen.

USA søger dansk vind-ekspertise

Ny CIP-fond bliver på otte milliarder - i første omgang

Cape Wind blæser på storstilet appelsag

Skattebøvl truer vindprojekter i USA

Amerikanske politikere driller Cape Wind

USA sender 820 millioner til Cape Wind

Milliardregn over grønne projekter i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også