Vestas: Store muligheder på komplekst marked i Afrika

Efter dagens store Afrika-ordre ser salgschef Juan Araluce flere muligheder for Vestas på kontinentet, men han erkender, at konkurrencen er hård.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
RITZAU FINANS

Vestas' salgsdirektør, Juan Araluce, opfatter Afrika som et spændende marked med mange perspektiver, men også et marked med stor kompleksitet og konkurrence.

Det siger han til Ritzau Finans i et interview oven på nyheden om, at en længe ventet kontrakt på 310 megawatt til Lake Turkana i Kenya er blevet fast og ubetinget.

Projektet har været under vejs i syv år, og Juan Araluce tildeler blandt andet en række institutionelle udfordringer som forklaringen på, at ordren var så længe undervejs.

Kenyansk maratonordre i mål for Vestas

"Det har været et meget komplekst projekt, hvor mange forskellige institutioner og private banker har været involveret. Blandt andet har det været en forudsætning, at der skulle bygges ordenlig infrastruktur før, at denne aftale kunne blive mulig og give mening for os," siger Juan Araluce.

"Vi er meget stolte over, at det lykkedes at lande projektet."

Juan Araluce påpeger, at helt fundamentalt er det ikke meget anderledes at drive forretninger i Afrika end eksempelvis Sydamerika eller Asien, men han fremhæver dog alligevel manglende infrastruktur mange steder i regionen som et væsentligt anderledes forhold.

Ifølge salgsdirektøren vil vindmølleparken, der bliver den største af sin art i Afrika, i løbet af det første år i drift dække 50 pct. af elforbruget i Kenya.

Vestas oplever stor konkurrence fra rivalerne på det afrikanske kontinent, og især i Sydafrika er der kamp om kundernes gunst.

"I Sydafrika er konkurrencen stor. Vi var nogle af de første i Sydafrika, men nu oplever vi en udviklende konkurrence, men det er jo helt naturligt," siger Juan Araluce.

Kontrakten med selskabet Lake Turkana indebærer både levering, installation og drift af de mange V52-850 kW-møller samt en 15-årig serviceaftale.

Med ordren har Vestas nået en samlet ordreindgang i år på 5381 megawatt.

 

Vestas' afrikanske kæmpeordre meget tæt på

Byggeriet af Vestas' store Kenya-park i gang

Derfor leverer Vestas 365 minimøller til Afrika

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også