Tysk vindmarked opjusteres efter kraftig halvårsvækst
Forventningerne til det tyske vindmøllemarked er blevet opjusteret efter en heftig byggeaktivitet i første halvår.
I løbet af årets første seks måneder blev der opsat landmøller i Tyskland med en samlet kapacitet på 1723 megawatt, hvilket er 66 pct. mere end i samme periode året før.
Tallene kommer fra German Engineering Federation VDMA Power Systems og den tyske vindmølleforening BWE, som nu regner med, at der for hele året vil blive opsat landmøller i Tyskland med en kapacitet på mellem 3300 og 3700 megawatt. Ifølge Bloomberg er der tale om en opjustering af estimatet fra før 3000 megawatt.
Den heftige byggeaktivitet tilskriver Lars Bondo Krogsgaard, bestyrelsesmedlem hos VDMA Power Systems, overlappende effekter, der forstærker hinanden.
"Vi er vidne til et et kapløb forårsaget af den usikkerhed, der kommer af diskussioner om elpriser og afstandsregler forud for EEG 2.0 (nye regler, red). Da investorer ikke var sikre på, hvad effekterne af EEG ville blive i 2014, har de haft travlt med at færdiggøre deres landvindmølleprojekter," siger Lars Bonde Krogsgaard i en meddelelse på den tyske vindmølleforenings hjemmeside.
De reviderede tyske regler - Renewable Energy Act. eller nævnte EEG 2.0 - får effekt i august sammen med specifikationer om, hvor møller kan blive opsat i en række tyske stater. På længere sigt skal en EEG 3.0 sikre et pålideligt investeringsmiljø, lyder opfordringen fra den tyske vindmølleforening og VDMA.
Siemens vinder hollandsk storordre
Dong-partner vil bremse britisk vindudbygning
Relaterede artikler:
Siemens vinder hollandsk storordre
For abonnenter
Dong-partner vil bremse britisk vindudbygning
For abonnenter