Mølleprojekt sikrer NKT kabelarbejde i Køln

Ordren på det store Gemini-havvindmølleprojekt kan sikre kapacitetsudnyttelse på kabelproducentens fabrik i Køln, vurderer analytiker.
Foto: Energinet.dk
Foto: Energinet.dk
AF RITZAU FINANS

Siemens lukkede torsdag den endelige ordre på et 600 MW stort vindmølleprojekt i Nordøsen ud for den hollandske kyst.

Og det er ikke bare godt nyt for det tyske selskab, men også for danske NKT Holding, der gennem sin kabeldivision, NKT Cables, skal producere kabler til det såkaldte Gemini-projekt.

Arbejdet er allerede startet for NKT, fordi det formentlig blot var et spørgsmål om tid, før finansieringen til projektet ville falde på plads. Men nu er den sidste sten endegyldigt ryddet af vejen, og det sikrer NKT en fin kapacitetsudnyttelse på den tidligere så problemramte kabelfabrik i Køln i Tyskland.

"Det er også en god dag for NKT. Det er en ordre, der har en værdi på 1,1-1,2 mia. kr. for NKT. Man er allerede begyndt at producere for at holde kapacitetsudnyttelsen oppe i Køln, og det her vil sikre dækning af kapacitet i hele 2014 og også ind i 2015," siger Jacob Pedersen, der er NKT-analytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans og fastslår:

"Der har ikke været usikkerhed om, at ordren nok skulle komme. NKT er allerede i gang med at producere, og arbejdet her fra kommer til at bestå i at sikre afdækning af kapacitet på længere sigt."

Netop af den grund er en så stor ordre ganske fornuftig, fordi den køber NKT noget tid til at afsøge markedet for nye ordrer. Søkabelordren er dog ikke starten på et større ordreboom, vurderer Jacob Pedersen.

"Ordrebogen er stor hos flere af konkurrenterne, men havvindmøllemarkedet er ikke et marked, der bare hamrer frem. Vi kommer ind i en periode, hvor fremdriften bliver mindre. Det giver dog NKT noget tid til at gå ud og vinde nye ordrer," siger analytikeren.

NKT-aktien stiger med 3,4 pct. til 376,50 kr. torsdag formiddag. Onsdag steg aktien med 4 pct. efter regnskabet for første kvartal.

Siemens lukker kæmpeordre: 600 MW og service i 15 år

Alstom nærmer sig Amerikas første havmøllepark

NKT's kabler skuffede fælt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også