Dong vil opføre Danmarks næste havmøllepark

Dong-chef Henrik Poulsen bekræfter nu, at selskabet er lun på Horsn Rev 3.
»Vi har bedt om at blive prækvalificeret til projektet, og jeg håber og tror da også på, at vi vil være blandt de fire bydere,« siger Henrik Poulsen.
Meldingen kommer netop som Folketingets partier strides om den eksplosive stigning i støtten til grøn energi, først og fremmest strøm fra vindmøller, der optræder på virksomheder og privates elregning som en PSO-afgift.
Siden 2011 er regningen mere end fordoblet og ventes i 2014 at sætte historisk rekord med en regning til elkunderne på 7,6 mia. kr., viser den seneste opgørelse fra Energinet.dk.
Fire spillere klar til Horns Rev
Jagten efter en bid af kagen
Udviklingen har allerede fået Dansk Folkeparti til at foreslå, at man simpelthen dropper de planlagte havmølleparker.
Venstre vil have genforhandlet energiforliget fra 2012 for at mindske PSO-regningen, mens klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) slår fast, at man ikke bør slække på de grønne ambitioner.
Mens PSO-slagsmålet på Christiansborg fortsætter for fuld styrke bistået af et væld af interesseorganisationer, der hver især forsøger at skære PSO-kagen til deres fordel, fortsætter Energistyrelsen arbejdet med at føre de to havmølleparker Horns Rev 3 og Kriegers Flak ud i livet.
Det har foreløbig ført til, at fire aktører har bedt om at blive prækvalificeret til at byde på opførelsen af Horns Rev 3, der med sine 400 megawatt (MW) bliver samme størrelse som Anholt-parken.
Borgmestre ønsker garanti for nye havvindparker
1,3 mia. kr. i støttekroner
Netop Anholt-parken, der blevet indviet i 2013, er en af forklaringerne på PSO-regningens himmelflugt.
Dong Energy, som har opført parken, er nemlig blevet lovet 1,05 kr. pr. kilowatt-time vindstrøm, som parken producerer de første 12-13 år.
Med en øjeblikkelig elpris omkring 0,20 kr. på det nordiske elmarked står Anholt-parken alene til at koste elkunderne omkring 1,3 mia. kr. i PSO-støtte i 2014.
Næste skridt i den danske vindudbygning bliver opførelsen af Kriegers Flak, der med sine 600 MW vil blive Danmarks største havmøllepark.
Energistyrelsen venter at modtage et endeligt bud på opførelsen af Horns Rev 3 i september, mens de endelige bud på Kriegers Flak skal afleveres i april næste år.
Relaterede artikler:
Fire spillere klar til Horns Rev
For abonnenter
Dong lægger fem-dobbelt vindordre
For abonnenter
Kabelkontrakter på plads til Horns Rev 3
For abonnenter