Tysker skal sikre Vestas-succes i Brasilien

Vestas har det tungt i det vind-boomende sydamerikanske land. Det skal Ruben Lazo ændre på.
Ruben Lazio | Foto: Vestas
Ruben Lazio | Foto: Vestas
JOACHIM CLAUSHØJ BINDSLEV

Selvom navnet Ruben Lazo har en latinsk klang, er Vestas' nyudnævnte landechef for Brasilien tysker.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Lazo er hentet fra det franske energi-konglomerat Areva, hvor han senest har været kommerciel direktør med titel af CCO (Chief Commercial Director), oplyser Vestas.

"Vestas er en stærk spiller i hele den latinamerikanske region, og jeg ser frem til at bruge min viden og erfaring til at understøtte Vestas' øgede fokus på Brasilien," siger Ruben Lazo, der starter 1. april.

Han erstatter Paulo Fernando Soares, som Vestas ikke nævner i pressemeddelelsen. Brasilianske Soares har været landechef siden 2012.

Vi vil være en central spiller i Brasilien

Lazo har 30 års erfaring med lederstillinger i Tyskland, Brasilien, Rusland, USA og senest som kommerciel direktør for Areva med base i Frankrig.

Vindmøllekøbere ændrer kurs

Netop den erfaring skal danne grundlag for en stærke position på det brasilianske vindmarked, siger Marco Graziano, chef for Middelhavsregionen.

"Denne udnævnelse er et nøgleskridt i Vestas' øgede fokus og engagement i forhold til det brasilianske vindmarked. Vi tror på, at Brasilien vil spille en strategisk rolle i de kommende år, og vi sigter mod at blive en central spiller i udviklingen af landets vindmarked," siger Graziano.

Uddannelsesmæssigt er Lazo også ganske godt med. Han er uddannet maskiningeniør fra University of Sao Paulo i Brasilien, en uddannelse i internationalt lederskab fra HEC i Paris og en topleder-uddannelse fra Harvard Business School.

Det er op ad bakke i Brasilien

Den tidligere Areva-mand får sit af se til i Brasilien, hvor Vestas har det særdeles svært.

I 2012 fik det danske selskab således frataget en meget vigtig BNDES-godkendelse, som giver møllekunder adgang til billig finansiering.

Det samme skete for konkurrenterne Siemens og Suzlon. Årsagen var, at selskaberne ikke levede op til de krav om lokalproduktion, som de brasilianske myndigheder stiller for at yde billig finansiering.

Brasiliens udviklingsbank vil kaste milliarder i vind

Siden da har Vestas' position i Brasilien været et stort spørgsmålstegn. Det var ventet, at selskabet ville genvinde BNDES-godkendelsen i løbet af første kvartal af i år, men ifølge EnergiWatch' oplysninger har Vestas - og Siemens - meget langt igen.

Det gør livet lettere for konkurrenter som Alstom, Gamesa, General Electric og Acciona, som er blandt de vindmølle-producenter, der har sikret sig, at deres kunder har adgang til billig finansiering.

Masser af møller på vej

Det virker dog umiddelbart forståeligt, at Vestas lader til at være klar til at tage kampen op i Brasilien, for det enorme land har meget store vindambitioner.

Ved udgangen af 2013 var der således indgået såkaldte PPA-aftaler (power purchase agreements, red.) på i alt 10 gigawatt (GW), hvor der i forhold til 5-7 GW er åbenhed om, hvem der skal levere udstyret - inklusive møllerne.

Vestas havde ved udgangen af 2013 installeret 626 MW i Brasilien, hvor selskabet har 110 ansatte.

Det kræver store investeringer, hvis Vestas vil leve op til kravene om lokalproduktion.

FAKTA OM BNDES-REGLERNE

- Vindmølleproducenterne skal have såkaldt FINAME-kode, som er nødvendig for at slutkunden (ejeren af vindfarmen) kan få den billigere finansiering fra den brasilianske udviklingsbank BNDES.

- Reglerne er for nylig blevet skærpet. Det betyder, at de oprindelige regler fra 2004, som indebar 60 pct. nationalt indholdt og 40 pct. import, er blevet udspecificeret på fire hovedkomponenter. Nu skal nacelle, hub, tårne og vinger produceres lokalt.

- Ud af disse hovedkomponenter følger en række underkomponenter.

- Alstom, Gamesa, Enercon, GE Energy og Acciona har BNDES-godkendelse. Vestas, Siemens og Suzlon har tidligere haft godkendelsen, men fik den frataget.

- Det er fastlagt skema med en treårig tidshorisont, opdelt med seks zoner af seks måneder.

Vestas bøjer af på brasiliansk godkendelse

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også