Kinesiske Dongfang-møller til Sverige

Nordex må se sig slået på et af sine yndlingsmarkeder. Kinesiske Dongfang skal levere 75 megawatt til tredje fase af en svensk vindmøllepark.
Kinesiske Dongfang har hentet en ordre på 75 MW i Sverige - for næsen af i hvert fald Nordex. På billedet er det Nordex-møller i Kina, men vestlige producenter har imidlertid haft vanskeligt ved at tjene penge i Kina gennem længere tid. | Foto: Nordex
Kinesiske Dongfang har hentet en ordre på 75 MW i Sverige - for næsen af i hvert fald Nordex. På billedet er det Nordex-møller i Kina, men vestlige producenter har imidlertid haft vanskeligt ved at tjene penge i Kina gennem længere tid. | Foto: Nordex

Kinesiske Dongfang har høstet en skalp af de helt store.

Det statslige konglomerat har indgået en aftale med svenske Skellefteå Kraft om at levere 30 vindmøller på hver 2,5 megawatt (MW) til tredje fase af en svensk vindmøllepark kaldet Blaiken.

Ordren, der har en værdi af 500 mio. danske kr., er den første store ordre en kinesiske leverandør vinder i Sverige og varsler givetvis ilde nyt for danske vindmølleproducenter, da markedet inden for EU hidtil har været no-go for kineserne.

Kinesisk vindkæmpe indgår rekordaftale i Europa

Dongfang skal installere sin gearløse direct drive-mølle (DD) i Sverige i 2015 og tilføjer yderligere 75 MW til de i forvejen 150 MW, som Blaiken-parken består af i dag. Der hører reservedele og en serviceaftale med til ordren, står der i en meddelelse fra Skellefteå Kraft.

Det gør utvivlsomt ondt hos Nordex, der har leveret de eksisterende møller i parken, men givetvis også hos Vestas og Siemens, der nu må erkende, at et kinesisk selskab rykker ind på hjemmebanen. Det sker samtidig med, at vestlige producenter kæmper med at tjene penge i Kina.

"Vi fortsætter med at investere i vedvarende energi og vi er glade for aftalen med Dongfang, som havde den bedste totalløsning," siger koncernchef Hans Kreisel fra Skellefteå Kraft.

Ming Yang's tigerspring når ikke vestlige kernemarkeder

Enkel teknik og god i frostvejr

Ifølge energiselskabet er Dongfangs DD-teknologi "mere robust og teknisk enklere end andre vindmøller."

Det er samme salgstale, Siemens bruger, når selskabet fremhæver fordelene ved sine direct-drive møller der findes i både 2,3 MW, 3 MW og 6 MW (til havet). DD-møller udgør dog stadigvæk kun en mindre del af markedet, der domineres af "almindelige" møller med gear.

Udover at møllen fra Dongfang er af DD-typen, fremhæver det svenske energiselskab den kinesiske møllens fordele i frostvejr. Det er et marked, som Siemens og Nordex i en årrække har været førende på, men hvor Vestas også har skruet op for udviklingen.

Vestas vil optø iskolde markeder

Om DD-møllerne fra Dongfang skriver det svenske energiselskab, at møllerne har et avanceret afisningsystem, som forhindrer is på vingerne. Dels er der varmelegemer i vingerne, dels kan der sendes varm luft ind i de hule vinger. Begge tekniker er blevet anvendt tidligere men aldrig samtidig.

Skellefteå Kraft er ejet af Skellefteå kommune og omsatte i 2012 for 4,6 mia. svenske kr.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også