Store vindmølleparker i den mexicanske golf og på den amerikanske østkyst ville ikke kun kunne producere energi året rundt - de ville også kunne begrænse orkaners hærgen. Det vurderer ny amerikansk forskning
AF RASMUS HOLSE-PEDERSEN
Udover at producere vedvarende og miljørigtig energi året rundt, kan store havvindmølleparker være med til at tage pusten af orkaner og mindske omfanget af skaderne på land.
Det konkluderer professor Mark Z. Jacobson fra Stanford University og hans forskerhold. De har ved hjælp af avancerede modeller genskabt en række velkendte orkaners landgang i større amerikanske byer og simuleret deres passage gennem tusindvis af vindmøller ud for kysten.
Forskellige simulationer gav forskerne forskellige reduktioner i både vindhastighed og risiko for stormfloder. Konklusionen viser, at store havvindmølleparker kan mindske vindhastigheden mellem 25-41 m/s og i nogle tilfælde mindske chancen for stormfloder med 79 pct.
Det skyldes ifølge forskerne, at tusindvis af vindmøller vil aflede så meget energi fra orkanerne, at vindhastighederne aftager, allerede inden orkanens øje rammer. Resultatet vil være afhængig af placeringen af møllerne, der foreslås at kunne ligge både direkte ud for de større byer eller som et bredt bælte op ad eksempelvis østkysten.
Simulationerne er lavet med udgangspunkt i orkanerne Katrina, Sandy og Isaac. Her har forskerne simuleret orkanernes vej til New Orleans og New York og placeret møllerne så strategisk som muligt, og her viser undersøgelsen, at tusindvis af havvindmøller mellem Cuba, Texas og Florida i den mexicanske golf kunne have reduceret både vindhastigheden og risikoen for stormflod betydeligt i forbindelse med Katrina.
Også i de andre tilfælde kunne havvindmøller ud fra den amerikanske østkyst have begrænset omfanget af orkanerne, fremgår det af den amerikanske rapport.
Om den hyppigere forekomst af orkaner i det område skyldes klimaforandringer, vides ikke med sikkerhed. Alligevel pointeres det i rapporten, hvordan orkaner går i land oftere end tidligere, og hvordan skaderne bliver værre og værre. Som eksempel nævnes orkanen Katrina, der i 2005 hærgede New Orleans og det meste af Louisiana, og orkanen Sandy, der i 2012 kostede 253 dødsfald og 82 mia. dollar – svarende til 450 mia. kr. – i tre amerikanske stater.
Allerede efter Katrina i 2005 blev det foreslået, at der skulle bygges en form for værn mod orkaner og de medfølgende stormflodsskader. Her blev det blandt andet foreslået, at der skulle bygges dæmninger for op imod 29 mia. dollars.
Selvom Mark Z. Jacobson og de andre forskeres enorme vindmølleplan ville koste mere end ti gange så meget som dæmninger, pointeres det i rapporten, at vindmøllerne ikke kun beskytter mod stormflod og forhøjede vandstande, men også er i stand til at reducere vindhastigheder, når orkanerne rammer land. Derudover ville et stort antal af møller kunne producere vedvarende energi året rundt og levere strøm til store dele af USA.
Forslaget fra Mark Z. Jacobsen og de to øvrige forskere fra University of Delaware tager dog ikke højde for hverken politiske, omkostningsmæssige eller logistiske udfordringer, og hvorvidt det er muligt både at reducere vindhastigheder, orkanskader og samtidig levere miljørigtig energi året rundt. er et åbent spørgsmål.
Flydevindspionerer tager afgørende skridt på demonstrationsprojekt med trecifret millionstøtte i ryggen. ”Det er præcis den, vi havde brug for til dette projekt,” fastslår udvikleren.
Sdr. Herreds Kraftvarmeværker skal tilbageføre knap 2 mio. kr. til sine forbrugere, inden det indeværende regnskabsår slutter ved udgangen af denne måned, lyder det i afgørelse fra Forsyningstilsynet.
”Produktionsmæssig tilstedeværelse i Nordamerika er afgørende”, fastslår topchef om retur til USA, hvor der sigtes mod 2,5 GW om året med såvel tyskernes største mølle som et endnu ukendt våben.
EU skal indføre krav om lokalproduceret indhold i vindindustrien, mener Jupiter Bachs topchef. Ellers taber Europa produktion og om få år også den fornødne viden til at genvinde fodfæstet.
Norlys Energy Trading investerer i disse år et trecifret millionbeløb i vækst, men der har aldrig været så intens konkurrence om de dygtigste folk, siger chefen for energihandelsselskabet.
Under den nye ledelse har Jupiter Bach fået snurret forretningen fra kæmpetab til plus. Topchef erkender dog, at en del skyldes en heldig hånd, der næppe spiller sig lige så godt ud i de kommende år.