Store bonusser til Vestas-ansatte

Det er ikke kun Vestas' ledelse og aktionærer, der kan fejre vindmølleselskabets fremgang. Medarbejderne får også noget at glæde sig over.
97 mio. euro, eller 724 mio. kr., er der nemlig på vej til Vestas' ansatte efter de pæne resultater, der blev opnået i 2013. Det skriver vindmøllegiganten i sit årsregnskab.
Vestas' frie pengestrømme var på 1 mia. euro, og dermed langt over bonusmålet om det halve, mens det andet mål, en driftsindtjening (EBIT-margin) før særlige poster og bonusbetalinger på 5 pct., kun lige præcis blev opnået med et resultat på 5,06 pct.
Millioner til fyrede Vestas-chefer
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Første gang i fire år
Dermed udbetaler Vestas bonus til de ansatte for første gang i fire år - og det kommer ALLE medarbejdere til gode.
"Da alle Vestas-medarbejdere bidrager til samme værdiskabelse og yder støtte til de samme kunder, uanset om de er beskæftiget i en support-funktion, eller de udvikler, producerer, markedsfører, sælger, installerer eller servicerer vindmøller, belønnes alle medarbejdere, når Vestas forbedrer sin lønsomhed og likviditetsskabelse, skriver Vestas i regnskabet.
2,07 mio. euro (15,4 mio. kr.) er afsat til Vestas' øverste fem direktører, fremgår det af regnskabet, mens de andre 15.492 ansatte dermed i snit får knap 46.000 kr. i bonus.
Relaterede artikler:
Sådan ser Vestas' fremtid ud
For abonnenter
Ditlev kostede Vestas millioner
For abonnenter