Lidegaard afviser: Betal selv for transformer og kabler

Energiminister Martin Lidegaard (R) erkender, at European Energy kan levere meget billig dansk havvind, hvis politikerne ændrer reglerne. Men det er han og kollegerne ikke klar til.
Foto: Jesper Voldgaard
Foto: Jesper Voldgaard

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) afviser, at elkunderne skal betale for at tilslutte havvindmølleparker etableret uden for de statslige udbud.

Også selvom de såkaldte åben dør-parker kan være billigere for staten, fordi de "kun" er berettiget til den samme støtte som landvindmøller.

I et svar til developeren European Energy afviser Martin Lidegaard at sidestille parker, der etableres i udbud, med parker, der etableres ved hjælp af åben dør-processen. En harmonisering vil betyde, at staten i begge tilfælde betaler for at koble parkerne til elnettet.

Lidegaard forklarer modstanden med en frygt for, at økonomien kan løbe løbsk, fordi developere kunne tænkes at opsætte parker på steder, hvor det samfundsøkonomisk giver dårlig mening. F.eks. hvor der er langt til et egnet tilslutningssted.

"Hvis man indførte den model, at el-forbrugerne betaler for net-tilslutning ved større åben dør-parker, så påfører man el-kunderne en ukendt ekstraregning, og de, der vælger placering, har ingen tilskyndelse til at minimere tilslutningsomkostningerne," lyder det fra Martin Lidegaard på baggrund af et svar fra Energistyrelsen til Folketinget.

Udvikler: Myndigheder spænder ben for billig havvind

Developere: Åben dør markant billigere

I praksis er der imidlertid ikke meget hold i det argument, lyder det fra European Energy.

I forbindelse med Anholt-parken - der blev etableret igennem efter et udbud - betalte elkunderne 1,3 mia. kr. for at koble parken til elnettet, og prisen bliver endnu højere ved Horns Rev 3, fremgår det af nye tal fra Energinet.dk.

Så store regninger er der langt fra knyttet til åben dør-projekter, anfører European Energy. Udvikleren henviser til, at åben dør-projekterne typisk er mindre, på lavere vand og tættere på land. Det kan spare kostbart udstyr, lyder det.

"Udgiften til en nettilslutningstransformer ved langt de fleste ”Åben dør”-projekter vil være forholdsmæssigt meget billigere end ved andre havvindmølleparker, da transformeren normalt vil kunne placeres på land (hvilket reducerer udgiften til transformeren med næsten 90 pct.)," skriver European Energy i et brev til Folketinget.

Energistyrelsen oplyser, at European Energy kun er et blandt flere selskaber, der har anmodet om at opstille møller på havet gennem åben dør-proceduren.

Energiselskaber lune på kystnære vindparker

Lidegaard erkender lavere priser

Ifølge European Energy er det muligt at etablere en mindre havvindmøllepark nær kysten, som blot modtager, hvad der svarer til omkring 12,5 øre pr. produceret kilowatt-time (kWh) i støtte i parkens 12 første år i drift. Konkret peger selskabet på en placering ved Omø Syd tæt på Stigsnæs, hvor man vil kunne levere offshore-strøm til 39 øre/kWh og samtidig få økonomi i forretningen.

Energistyrelsen afviser de 39 øre/kWh og anfører i stedet, at den endelige pris for European Energys projekt-forslag er 57 øre/kWh, hvis der i regnestykket tages højde for "Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger".

Dermed når Lidegaards embedsfolk frem til en pris, der ligger små 50 pct. højere end European Energys. Der vil dog stadig være tale om en gedigent slagtilbud i forhold til eksempelvis Anholt-parken, som endte på 105 øre/kWh - plus den milliarddyre nettilslutning. Samtidig er det meget billigere end de 90 øre/kWh, som energiministeren forudser for Horns Rev 3 og Kriegers Flak (igen uden nettilslutning).

Lidegaard erkender, at European Energys projektforslag er konkurrencedygtigt.

"Hvis selskabet kan opføre møllerne til godt 57 øre/kWh, vil der være tale om billige havvindmøller set i sammenligning med de tilskud, der gives havvindmøller internationalt," skriver ministeren.

Politisk modstand

Trods de meget lavere priser tilføjer Lidegaard, at der ikke er politisk opbakning i kredsen bag energiforliget til at ændre reglerne, sådan at staten står for nettilslutningen, også selvom projekterne ligger uden for udbud.

"Der har således ikke været politisk grundlag for at yde ekstra tilskud til åben dør ansøgninger på havet," lyder det fra Lidegaard. Politisk er det besluttet at opføre samlet 1.450 MW havvind gennem udbud inden 2020 (kystnære møller på 450 MW og Horns Rev 3 og Kriegers Flak på 1.000 MW).

Ifølge European Energy kan åben dør-projekter blandt andet etableres billigere, fordi der hverken er prækvalikation, udbudsproces eller stramme tidsplaner med indlagt bod, som gør projekterne dyrere. Mindre finansielle krav betyder også, at andre selskaber end kun de helt store kan deltage, og det kan give mere konkurrence.

Desuden er det i sagens natur developerne selv og ikke staten, der udvælger områderne, når åben dør-projekter skal placeres. Der er forskellige holdninger til, hvem der er mest kvalificeret til at finde de bedste lokationer, men der er flere gange blevet rejst kritik, når staten har dikteret placeringen. Senest viste det sig, at myndighederne havde valgt en kompliceret - og dyr - placering, da de udpegede området til Anholt-parken på grund af havbundforholdene.

De kommende kæmpeparker, Horns Rev 3 og Kriegers Flak, plages desuden begge af ueksploderet ammunition fra 2. verdenskrig, og sidstnævnte befinder sig samtidig i et område, hvor det muligvis kan blive vanskeligt at bruge de relativt billige monopæl-fundamenter, som blandt andet DONG foretrækker, fordi havbunden er fyldt med store sten.

Tyske miner spøger ved ny dansk vindpark

DONG's vindchef: "Skørt" med vindparker i minefelter

Lidegaard forventer Kriegers Flak og Horns Rev 3-støtte tæt på Anholt-niveau

Vindudvikler revser danske pensionskasser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også