Vestas runder stigning på 400 pct. i 2013

Vestas har startet fredagen med en stigning på 2,3 pct. til 160,6 kr., hvilket er milevidt fra niveauet fra den kurs på 31,86 kr., som aktien gik ind i 2013 med.
Dagens foreløbige stigning bringer årets kurshop over 400 pct. - helt præcist 404 pct.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Fredagens fremgang kommer efter offentliggørelsen af nye store ordrer hen over Julen. Efter børslukketid mandag kunne selskabet fortælle om en ordre i USA på 110 megawatt, og det blev juleaftensdag fulgt op af en ordre på 150 megawatt.
I december har Vestas herefter offentliggjort ordrer på 1175 megawatt, hvilket er rekordhøjt. Nordea ser på baggrund heraf god mulighed for, at analytikerkorpset må tilbage til regnearkene og løfte estimaterne på selskabets indtjening.
2013: Vestas og Gamesa førte an i vindfirmaers genopblomstring
"Vestas har haft et forrygende år, hvilket også betyder, at kursen er steget eksplosivt, men vi mener stadig, at der er plads til yderligere kursstigninger efter de mange nye ordrer og en forventning om en langt bedre lønsomhed," skriver Nordea i en kommentar.
Nordea har en købsanbefaling af aktien med et kursmål på 178 kr.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Store julegaver til Vestas
For abonnenter