RWE trækker stikket til britisk megapark

Det pressede tyske energiselskab vil alligevel ikke gå videre med havvindmøllepark i Storbritannien, der skulle have været en af verdens største.

Atlantic Array bliver alligevel ikke til noget.

Sådan siger det tyske energiselskab RWE, som ligger planen om den ca. 240-møller store park død, fordi den ikke kan få økonomien i projektet til at hænge sammen.

The Guardian skriver, at RWE indikerer, at selskabet ikke mener, at den britiske støtte til havvindmølleprojektet er høj nok - dog efter at have erkendt, at de tekniske udfordringer ved parken har presset prisen op.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

"Det er ikke en nem beslutning, men i forhold til de tekniske udfordringer og markedsvilkår, er det for nuværende ikke det rigtige tidspunkt for RWE at gå videre med projektet," udtaler Paul Cowling, direktør for offshore-vind i RWE, i en pressemeddelelse.

Havvindmølleparken, der skulle have have haft en kapacitet på ikke mindre end 1.200 MW og forsynet 900.000 briter med strøm, er dermed den første park i Storbritanniens runde 3-udbud, der ikke bliver til noget.

Atlantic Array skulle have stået i havet mellem Wales og det sydvestlige England og var programsat til at stå klar i 2017.

Bundlinjen i frit fald hos tysk DONG-rival

Problemer med finansieringen

RWE har længe haft problemer med økonomien, fordi selskabet er presset på kraftværksforretningen i Tyskland, og renewables divisionen måtte for nylig meddele, at antallet af ansatte halveres fra 1.500 frem mod 2016.

Desuden var RWE for nyligt ude og så tvivl om en anden stor havvindmøllepark - den 504 MW-store Galloper-park. Siden er den skaleret ned til 340 megawatt, og Areva nævnes nu af branchemediet Recharge som den foretrukne leverandør, selvom Siemens længe var favorit til at vinde ordren.

RWE afviser i The Guardian, at Atlantic Array-projeket droppes for at trimme økonomien i selskabet, men BBC skriver, at kilder siger, at RWE har haft svært ved at finde finansieringen til det store projekt.

Vestas var klar

Britisk megapark hænger i tynd tråd

Siemens har traditionelt været den foretrukne leverandør til RWE's projekter, men Vestas fortalte til EnergiWatch i sommer, at selskabet var med i kapløbet om at levere sin kommende V164-offshoremølle til projektet.

"Som alle andre kunder ser RWE aktivt på vores V164-8,0 MW. Deres UK runde-2 projekt, Triton Knoll, såvel som deres UK runde-3 projekt, Atlantic Array, er begge projekter, som Vestas går målrettet efter at vinde," fortalte Uffe Vinther-Schou, offshore-chef i Vestas.

DONG’s britiske vindchef: Udfordrende men ikke umuligt

Energikæmpe advarer mod Horns Rev 3-tidsplan

"DONG viser aggressivitet"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også