Gamesa tager endnu et kvartal med overskud

Vestas-konkurrenten kan notere sig et plus i tredje kvartal, selv om de fleste poster går den forkerte vej.
RITZAU FINANS

Den spanske vindmølleproducent og Vestas-konkurrent, Gamesa, tjente i tredje kvartal 9 mio. euro og landede dermed endnu et kvartal med plus på bundlinjen.

Samtidig er fjerde kvartal begyndt fornuftigt, og det får spanierne til at vente resultater for hele året i toppen af de tidligere udmeldte intervaller.

Det fremgår af Gamesas regnskab, der blev offentliggjort torsdag aften.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

I kvartalet fik selskabet ordrer på i alt 452 megawatt (MW), hvilket er en tilbagegang på 7 pct. sammenlignet med ordreindtaget i samme periode året før. I oktober var ordrebogen på 1750 MW, oplyser Gamesa.

Omsætningen i kvartalet endte på 539 mio. euro, hvilket er en lille tilbagegang sammenlignet med tredje kvartal 2012. Det blev omsat til et driftsoverskud, EBIT, på 24 mio. euro, hvilket skabte en margin på driften på 4,5 pct.

Gamesa vinder kæmpeaftale i Finland

Gamesa justerer i regnskabet sine forventninger til 2013. Nu ser det spanske selskab ordrer på omkring 2000 MW, en bruttomargin på mindst 18 pct. og en EBIT-margin på mindst 5 pct.

Tidligere ventede Gamesa ordrer i intervallet 1800-2000 MW, en bruttomargin på 17-18 pct. og en EBIT-margin på 3-5 pct.

Opjusteringen kommer dog ikke umiddelbart som den store overraskelse, idet Gamesa ved andet kvartal selv gav udtryk for, at forventningerne var konservative.

Gamesa har i oktober underskrevet faste og ubetingede ordrer på 470 MW, og ifølge selskabet venter man stor aktivitet i november og december.

/ritzau/FINANS

Gamesa snupper stor ordre i Brasilien 

Vestas hægtet af brasiliansk boom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Photo: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også