Gamesa vinder kæmpeaftale i Finland

I går landede vindfabrikanten Gamesa en stor møllekontrakt i Brasilien på 210 MW, og i dag er det så på de mere hjemlige breddegradder, at det spanske selskab kan melde om gode nyheder.
Gamesa har således indgået en rammeaftale på op til 285 MW med TuuliWatti Ltd, som er et joint venture mellem St1 Ltd og S-Group.
Det er Gamesas anden aftale med joint venturet på et år, skriver selskabet i en meddelelse.
Gamesa snupper stor ordre i Brasilien
Aftalen omfatter selskabets 5 MW-møller, som der skal leveres op til 57 af i 2015 og 2016. Desuden medfølger der også en 10-års serviceaftale.
Gamesas møller er særligt designet til at kunne modstå meget lave temperaturer og vil blive de mest kraftfulde, der hidtil er blevet installeret på det finske marked, lyder det i meddelelsen.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Vestas hægtet af brasiliansk boom
For abonnenter