Det forventer analytikerne af Runevads første regnskab

Når Vestas onsdag præsenterer tal for tredje kvartal, vil den nye svenske topchefs aftryk være begrænset, forudser analytikere.
Anders Runevad. Foto: Vestas
Anders Runevad. Foto: Vestas
AF RITZAU FINANS

Onsdagens regnskab fra Vestas bliver det første med Anders Runevad i spidsen.

Analytikerne har dog ikke de store forventninger til, at svenskeren i den forbindelse lancerer nye store tiltag, udover hvad selskabet tidligere har annonceret.

Selve regnskabet for tredje kvartal vil formentlig vise en bundlinje, der balancerer omkring nul og er tynget af de tab på 50 mio. euro, som selskabet har oplyst om frasalg af fabrikker i oktober (se tabel med forventninger i bunden af artiklen).

"Helt overordnet set tror jeg, at vi kommer til at se det samme billede, som vi så i regnskabet for andet kvartal. Vestas får måske et lille overskud hjem, og det vil selvfølgelig være et stærkt signal. Men vi anerkender, at der ikke er mange poster, der skal flytte sig, på toplinjen eller andre steder, for at det måske stadigvæk kan se rødt ud hele vejen igennem, siger aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets til Ritzau Finans.

Sydbank venter minus

Ifølge et estimat, som SME Direkt har indsamlet for Ritzau Finans, venter analytikerne et nettoresultat for tredje kvartal på 1 mio. euro - efter engangsposter på 50 mio. euro fra salget af fabrikker til VTC. I samme periode sidste år havde Vestas et underskud på 175 mio. euro. Hos Sydbank venter aktieanalytiker Jacob Pedersen, at nettoresultatet er i minus tredje kvartal.

"Regnskabet vil vise fortsat fremdrift i indtjeningskraften, men tabet på 50 mio. euro fra salget af fabrikker til VTC tynger og sender med stor sandsynlighed indtjeningen i rødt i kvartalet," vurderer Jacob Pedersen, der for nettoresultatet estimerer et underskud på 3 mio. euro.

Analytikernes estimater spænder på bundlinjen mellem et overskud på 26 mio. euro og et underskud på 31 mio. euro.

"Som i andet kvartal regner vi ikke med, at nettoresultatet får særlig meget fokus, måske lidt mere i Q3 end i Q2, men al fokus vil stadigvæk være rettet mod omkostningsudvikling og pengestrømmene. Vi prøver at følge den underliggende udvikling, og det væsentligste er, at Vestas ligesom holder snuden i sporet i forhold til det," siger Michael Friis Jørgensen.

Vestas hægtet af brasiliansk boom

Vestas fyrer HR-chef

Frie pengestrømme

Hos Sydbank estimerer Jacob Pedersen beskedne positive frie pengestrømme på omkring 10 mio. euro i tredje kvartal.

"Vi forventer, at den fine ordreindgang støtter pengestrømmene fra driften, selv om der utvivlsomt er bundet mange penge i møller under produktion til opstilling i fjerde kvartal," skriver Jacob Pedersen.

Analytikernes estimater for frie pengestrømme svinger mellem plus 100 mio. euro og minus 91 mio. euro, mens konsensus er plus 10 mio. euro. Alm. Brand er blandt dem, der venter et minus på pengestrømmene.

"Der er to ting, der ligger og kæmper mod hinanden - lageropbygning til et travlt Q4 versus en stærk ordreindgang og forudbetalinger. Vi tror, at forudbetalingerne er blevet lidt mindre i branchen generelt, og derfor er der mulighed for, at det kan komme negativt ud," siger Michael Friis Jørgensen.

Han venter dog, at Vestas fastholder målet for positive frie pengestrømme for hele året på 200 mio. euro, så han tror ikke, at det vil give de store "skvulp", hvis pengestrømmene for tredje kvartal kommer ud med et beskedent minus.

Hos Sydbank vil Jacob Pedersen ikke udelukke, at Vestas opjusterer målet for pengestrømmene yderligere en tand, som det gjorde i regnskabet for andet kvartal. Prognosen for omsætning og driftsresultat, EBIT, venter han, bliver fastholdt i regnskabet - til trods for en stærk ordreindgang, som han venter snarere påvirker 2014 og 2015.

Erfaren vingedirektør forlader Vestas

Direktør-exit i Vestas undrer

Ingen programerklæringer fra Runevad

Vestas' nye direktør, Anders Runevad, skal for første gang siden sin tiltrædelse præsentere regnskab. Sydbank venter i denne omgang ingen strategisk plan fra Runevad - endnu.

"Derimod får vi nok meldinger, der igen vil understrege målet om at skabe stabilitet i Vestas. Vi forventer en ny strategi iforbindelse med årsregnskabet i februar 2014. Den vil formentlig indeholde nye effektiviseringer og flere strukturændringer, men langt fra så vidtgående som den netop gennemførte plan," skriver Jacob Pedersen.

Alm. Brand Markets venter heller ikke de store nyheder fra Runevad i dette regnskab.

"Når en ny CEO tiltræder, er der altid mulighed for, at der bliver taget et stort skrald og bliver ryddet lidt op rundt omkring. Men det har Vestas gjort løbende, så der vil formentlig ikke komme noget nyt der. Jeg tror heller ikke, at han kommer med øgede finansielle målsætninger. Med den track record, som Vestas har været i gennem, og med den klare udmelding, de har omkring, at man skal holde hvad man lover, så er der ingen indikationer af, at der kommer en ny
guidance, nye finansielle målsætninger eller den første indikation af 2014-gudance," siger Michael Friis Jørgensen.

Analytikernes forventninger til Vestas' regnskab for tredje kvartal af 2013:

mio. euro 3. kvt. 2013 (E)  3 kvt. 2012 Helår 2013 (E)  Helår 2012
Omsætning

1.537

1.988

5.685

7.216

Driftsresultat (EBIT)

23

-140

47

-697

Frie pengestrømme

10

-142

311

-359

Ordreindgang

1650

401

5.200

3.738

Nettoresultat

1

-175

-16

-963


(e) = medianestimat indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans blandt op til 10 analytikere. Seks af de ni analytikere, der har en offentlig anbefaling af Vestas-aktien, anbefaler køb, mens to har en neutral anbefaling og en har en salgsanbefaling.
Det gennemsnitlige kursmål blandt otte analytikere lyder på 160 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også