
Enel Green Power har også vundet retten til at opføre vindparker i den sydafrikanske stats tredje budrunde, og dermed lader alle landets foreløbige budvindere til at være fundet.
Enel har fået tilladelse til to vindprojekter på i alt 199 megawatt (MW), nemlig Gibson Bay og Cookhouse. Det kommer efter de seneste dages drypvise meldinger om budvindere - blandt andre har Mainstream Renewable vundet retten til tre projekter på i alt 360 MW, og kinesiske Longyuan sikrede sig retten til to vindfarme på samlet 244 MW.
Kinesisk udvikler vinder Sydafrika-projekter
Mere end forventet
De første meldinger lød ellers på, at myndighederne i Sydafrika havde givet lov til syv projekter på samlet 787 MW, men det overstiger de tre separate meldinger altså med i alt 16 MW.
Longyuan har allerede erklæret, at selskabet vil bruge møller fra søsterselskabet Guodian United, mens hverken Mainstream eller Enel har meldt noget ud om mølleleverandører.
Energiministeriet i Sydafrika melder desuden, at projekterne vil blive præsenteret officielt ved en briefing mandag den 4. november. Tidligere har den sydafrikanske avis Engineering News antydet, at flere projekter end de oprindelige syv kan blive godkendt som supplement til budrunden senere i november.
Irere får grønt lys til 360 MW vind i Sydafrika
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch